Forskningsprojekt vil knække koden bag grønne nabofællesskaber

Grøn omstilling til et lavt CO2-aftryk sker ofte bedst i fællesskab, viser tidligere forskning. Men hvordan skaber man flere grønne nabofællesskaber, som er levedygtige, og hvilken effekt har de rent faktisk på miljøet og beboerne hverdagsliv?

Sådanne spørgsmål står i centrum for et nyt forskningsprojekt, der fra 2022-2025 vil gå i dybden med undersøgelser af grønne nabofællesskaber, hvor beboere i boligforeninger eller andre boligområder går sammen om grønne løsninger. Det kan f.eks. være fællesindkøb, klimavenlige energiløsninger, afvikling af byttemarkeder og etablering af byhaver.

Lektor Quentin Gausset står i spidsen for projektet, som under overskriften ’SAMSKAB: Fra grå boligforeninger til grønne nabofællesskaber’ netop har modtaget 6,4 mio. kroner af VELUX FONDEN.

Præmissen bag hele projektet er, at grøn omstilling ikke blot kræver politisk regulering og teknologiske løsninger, men også civil handling og adfærdsændringer.

”Grønne boligfællesskaber giver stordriftsfordele og muliggør forskellige former for udveksling og deleøkonomi. Forskningsresultater har vist, at medlemmer af grønne fællesskaber har et gennemsnitligt klimaaftryk, som ligger 27 procent under det danske gennemsnit. Samtidig giver mere bæredygtighed og det rigere sociale liv i nabofællesskaberne større livstilfredshed blandt beboerne,” siger Quentin Gausset.

Casestudies i tre boligområder

Projektet ligger i forlængelse af det nu afsluttede projekt COMPASS, der havde særligt fokus på at studere økosamfund, fødevarefællesskaber og tilblivelsen af grønne fællesskaber i eksisterende bofællesskaber og økolandsbyer.

Det nye projekt udvider perspektivet ved at undersøge, hvordan man med afsæt i forskellige best-practice-eksempler kan udvikle grønne fællesskaber i tre meget forskellige boligområder: Fra den københavnske bydel Tingbjerg, som er præget af almennyttigt boligbyggeri og mange ressourcesvage borgere, over landsbyen Hvalsø, der har mange nye bofællesskaber og ressourcestærke borgere, til Vinge ved Frederikssund, der er Danmark største byudviklingsprojekt.

Sammen med praktikere vil vi udvikle redskaber til at facilitere etableringen og opskaleringen af nye grønne nabofællesskaber.

Erfaringerne fra casestudierne skal give svar på, hvordan beboere og boligselskaber kan udbrede de grønne fællesskaber i både eksisterende ’grå boligområder’ og nye byggerier, men også på tværs af ejerformer og forskellige bo- og boligformer.

Ambitionen er, at projektet frem mod 2025 kan være med til at understøtte etableringen af 100 nye nabofællesskaber og samtidig dokumentere den sociale og miljømæssige effekt.

”Vi vil bidrage til den grønne omstilling ved at knække koden bag skabelsen af levedygtige fællesskaber. Sammen med praktikere vil vi udvikle redskaber til at facilitere etableringen og opskaleringen af nye grønne nabofællesskaber i forskellige boligområder og boligtyper,” forklarer Quentin Gausset.

Her spiller projektets tre eksterne partnere en afgørende rolle: Virksomhederne Naboskab og Bærebo samt foreningen Omstilling Nu skal være med til at sikre den organisatoriske og lokale forankring i tæt parløb med forskerne. De tre organisationer arbejder på forskellig vis med grøn omstilling og beboerfællesskaber.

Desuden samarbejder projektet med en række kommuner, boligorganisationer og andre aktører, som har interesse i at promovere grøn omstilling i boligsektoren.