Kan migration føre noget godt med sig?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Standard

Kan migration føre noget godt med sig? / Pærregaard, Karsten.

I: Humaniora, Bind 23, Nr. 3, 2008, s. 23-25.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Harvard

Pærregaard, K 2008, 'Kan migration føre noget godt med sig?', Humaniora, bind 23, nr. 3, s. 23-25.

APA

Pærregaard, K. (2008). Kan migration føre noget godt med sig? Humaniora, 23(3), 23-25.

Vancouver

Pærregaard K. Kan migration føre noget godt med sig? Humaniora. 2008;23(3):23-25.

Author

Pærregaard, Karsten. / Kan migration føre noget godt med sig?. I: Humaniora. 2008 ; Bind 23, Nr. 3. s. 23-25.

Bibtex

@article{d69feea07d8911dd81b0000ea68e967b,
title = "Kan migration f{\o}re noget godt med sig?",
abstract = " Som regel har den globale migration rod i {\o}konomisk ulighed, social uretf{\ae}rdighed eller politisk forf{\o}lgelse i de lande, hvor migranterne kommer fra og for mange migranter. Mange {\aa}r efter, at disse har fundet sig til rette og tilpasset sig de samfund, som har migreret til, forts{\ae}tter deres families og p{\aa}r{\o}rendes ve og vel i hjemlandet at v{\ae}re kilde til stor opm{\ae}rksomhed og bekymring. Migranternes {\o}nske om at hj{\ae}lpe dem, som de har efterladt hjemme, kommer til udtryk i, at de individuelt sender en del af deres l{\o}nninger ofte betegnet som remitter til familiemedlemmer i oprindelseslandet og kollektiv samlet penge sammen for at st{\o}tte udviklingsprojekter i deres hjemegne. Siden Verdensbanken og andre internationale organisationer for snart ti {\aa}r siden foreslog, at disse remitter kan betragtes som et centralt bidrag til udviklingen af den fattige del af verden, er de blevet del af den politiske udviklings- og sikkerhedsdagsorden i de udviklede lande. Men er migranternes remitter overhovedet en fornuftig og effektiv m{\aa}de at skabe udvikling og velstand i deres hjemegne? I denne artikel s{\o}ger jeg at besvare dette sp{\o}rgsm{\aa}l gennem en diskussion af, peruanske migranters fors{\o}g p{\aa} at hj{\ae}lpe deres hjemlandsbyer i Peru. Artiklen er baseret p{\aa} et antropologisk forskningsprojekt, som jeg gennemf{\o}rte fra 2003-2006 blandt peruanere i USA, Spanien, Japan og Argentina.    Udgivelsesdato: September",
author = "Karsten P{\ae}rregaard",
year = "2008",
language = "Dansk",
volume = "23",
pages = "23--25",
journal = "Humaniora",
issn = "0903-2401",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Kan migration føre noget godt med sig?

AU - Pærregaard, Karsten

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Som regel har den globale migration rod i økonomisk ulighed, social uretfærdighed eller politisk forfølgelse i de lande, hvor migranterne kommer fra og for mange migranter. Mange år efter, at disse har fundet sig til rette og tilpasset sig de samfund, som har migreret til, fortsætter deres families og pårørendes ve og vel i hjemlandet at være kilde til stor opmærksomhed og bekymring. Migranternes ønske om at hjælpe dem, som de har efterladt hjemme, kommer til udtryk i, at de individuelt sender en del af deres lønninger ofte betegnet som remitter til familiemedlemmer i oprindelseslandet og kollektiv samlet penge sammen for at støtte udviklingsprojekter i deres hjemegne. Siden Verdensbanken og andre internationale organisationer for snart ti år siden foreslog, at disse remitter kan betragtes som et centralt bidrag til udviklingen af den fattige del af verden, er de blevet del af den politiske udviklings- og sikkerhedsdagsorden i de udviklede lande. Men er migranternes remitter overhovedet en fornuftig og effektiv måde at skabe udvikling og velstand i deres hjemegne? I denne artikel søger jeg at besvare dette spørgsmål gennem en diskussion af, peruanske migranters forsøg på at hjælpe deres hjemlandsbyer i Peru. Artiklen er baseret på et antropologisk forskningsprojekt, som jeg gennemførte fra 2003-2006 blandt peruanere i USA, Spanien, Japan og Argentina.    Udgivelsesdato: September

AB - Som regel har den globale migration rod i økonomisk ulighed, social uretfærdighed eller politisk forfølgelse i de lande, hvor migranterne kommer fra og for mange migranter. Mange år efter, at disse har fundet sig til rette og tilpasset sig de samfund, som har migreret til, fortsætter deres families og pårørendes ve og vel i hjemlandet at være kilde til stor opmærksomhed og bekymring. Migranternes ønske om at hjælpe dem, som de har efterladt hjemme, kommer til udtryk i, at de individuelt sender en del af deres lønninger ofte betegnet som remitter til familiemedlemmer i oprindelseslandet og kollektiv samlet penge sammen for at støtte udviklingsprojekter i deres hjemegne. Siden Verdensbanken og andre internationale organisationer for snart ti år siden foreslog, at disse remitter kan betragtes som et centralt bidrag til udviklingen af den fattige del af verden, er de blevet del af den politiske udviklings- og sikkerhedsdagsorden i de udviklede lande. Men er migranternes remitter overhovedet en fornuftig og effektiv måde at skabe udvikling og velstand i deres hjemegne? I denne artikel søger jeg at besvare dette spørgsmål gennem en diskussion af, peruanske migranters forsøg på at hjælpe deres hjemlandsbyer i Peru. Artiklen er baseret på et antropologisk forskningsprojekt, som jeg gennemførte fra 2003-2006 blandt peruanere i USA, Spanien, Japan og Argentina.    Udgivelsesdato: September

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 23

SP - 23

EP - 25

JO - Humaniora

JF - Humaniora

SN - 0903-2401

IS - 3

ER -

ID: 5940789