"Vi bliver ved med at forelske os i vores alfonser"

I den vestlige verden er alfonser blandt de mest foragtede mennesker. Men ifølge en ny ph.d.-afhandling bygger vores forestilling om mændene på stereotyper, der forsimpler en kompleks virkelighed. Mændene kan være både kærlige og omsorgsfulde overfor de prostituerede kvinder, og ofte har alfonsen og den prostituerede nære intime forhold, der strækker sig ud over simpel udnyttelse.

Ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi Trine Mygind Korsby har i 10 måneder fulgt en gruppe alfonser i den rumænske by Galati. I afhandlingen ”Hustlers of Desire – Transnational Pimping and Body Economies in Eastern Romania”, som hun forsvarede fredag den 20. marts, giver Trine Mygind Korsby et unikt indblik i alfonsernes liv og hverdag.

Empatiske alfonser

Centralt i afhandlingen står beskrivelsen af, hvordan begæret og forelskelsen fungerer som motor i forholdet mellem alfonsen og sexarbejderen på den ene side og kunden og sexarbejderen på den anden side. En af de kvinder der medvirker i afhandlingen beskriver det på følgende måde:

- Vi piger bliver ved med at forelske os i alfonserne. Det er sådan forretningen fortsætter. Bagefter gør vi det samme med vores kunder – vi får dem til at forelske sig i os.

Afhandlingen viser, at vores forestilling om alfonsen som udelukkende socialt afstumpet og følelseskold ikke holder stik. Som Trine Mygind Korsby påpeger, er det som oftest ikke kun pigerne, der har følelser på spil.

- Jeg har tidligere i min forskning beskæftiget mig med kvindelige sexarbejdere og med kvinder, der var identificerede som ofre for menneskehandel. Men der manglede en vigtig brik i at forstå fænomenerne menneskehandel og alfonseri, og den brik var de mænd, der arrangerer kvindernes sexarbejde og rejser med dem til udlandet. Derfor kastede jeg mig ud i dette projekt. En af de ting, jeg har observeret er, at som alfons er man nødt til at være ekstra dygtig til at forstå og manøvrere i sociale relationer. Empati er derfor en vigtig egenskab for en alfons, og den evne bruger han til at knytte kvinderne til sig. Han får dem til at forelske sig i ham. Og det der er interessant og overraskende er, at han  ofte  også selv har varme følelser for den kvinde, der arbejder som hans sexarbejder. Flere af alfonserne har faktisk  en slags kæresteforhold med deres sexarbejdere. Det er vigtigt at huske, at der bestemt findes tilfælde af grov udnyttelse og menneskehandel af værste karakter, og den type tilfælde har jeg beskrevet i andre publikationer, men i størstedelen af de cases, som jeg har forsket i her, ved kvinderne godt, hvad de går ind til. Og de oplever også, at de har brug for alfonsen for at få forretningen til at fungere, forklarer Trine Mygind Korsby.

Problemer i Vesteuropa

Mange af alfonserne tager på et tidspunkt til Vesteuropa med deres sexarbejdere, men her går det ofte galt i deres relationer. Det påvirker deres forhold til kvinderne at være på usikker grund, og ofte er det her, at volden kommer ind i billedet.

- I Rumænien er alfonserne smarte og charmerende fyre. De kender alle smutvejene og kan få tingene til at ske. Men når de kommer til det nye land  bliver de pressede. De befinder sig pludselig i en helt ny kontekst, hvor de ikke kan spille den samme rolle. De kan ikke længere åbne døre og få tingene til at ske, som de kunne derhjemme. De kan ikke sproget og kan pludselig ikke charmere sig frem. I destinationslandet  bliver de set som onde gerningsmænd og uønskede migranter. Og nogle gange ændrer det tydeligt magtforholdet mellem alfonsen og sexarbejderen. Konsekvensen er flere konflikter i deres relation og til tider fysisk vold, siger Trine Mygind Korsby.

Ud over stereotyperne

Trine Mygind Korsby håber, at hendes afhandling kan være med til at nuancere billedet af alfonserne og derigennem give ny viden om en gruppe mennesker, hvis stemme vi sjældent hører, når vi taler om sexarbejde og menneskehandel.

- Det er vigtigt at få et indblik i alfonsernes  verden også, hvis vi ønsker at blive bedre til at forstå mekanismerne bag internationalt sexarbejde og menneskehandel. Alt for ofte  er vores tilgang til emnet præget af stereotyper. Helt konkret i myndighedernes og organisationernes arbejde kan mere viden om alfonsernes rolle også hjælpe.  Nogle gange oplever socialarbejdere, at kvinderne ender med at løbe tilbage til deres bagmænd. Det er svært at forstå og forholde sig til, hvis vi ikke ved mere om deres relation til bagmændene. Hvis vi skal blive bedre til at hjælpe dem, der har brug for hjælp, er vi nødt til at få belyst mere af kompleksiteten. Det håber jeg, min afhandling kan bidrage til, siger Trine Mygind Korsby.

Kontakt
Trine Mygind Korsby
Institut for Antropologi
Telefon: 35 32 34 81

Emner