Projekt skal undersøge omkomne migranters sociale og politiske aftryk

Alene i 2023 omkom eller forsvandt minimum 3.129 afrikanske migranter i forsøget på at nå Europa henover Middelhavet, vurderer FN’s International Organization for Migration. Cirka halvt så mange mistede livet i Sahara eller på vej til De Kanariske Øer.

Og disse opgørelser dækker sandsynligvis kun toppen af isbjerget.

Nu går et nyt forskningsprojekt på Institut for Antropologi, ’The Social Life of Dead Bodies’, bag om tallene med fokus på to grupper, som er enten direkte berørt eller involveret: Migranternes familier samt de myndigheder og organisationer, der forsøger at sætte navn på omkomne migranter eller håndtere migrationspresset politisk.

Det sker med en bevilling på cirka 11,1 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som ud over at skabe større viden om de sociale konsekvenser af migrantdødsfaldene skal kortlægge deres politiske aftryk i Spanien og Grækenland.

”Antallet, der dør på vej til Europa, er stigende, og vi ved meget lidt om, hvordan det påvirker samfundene i både Europa og Afrika. Indtil nu har vi fokuseret på dem, der overlever migrationen, hvad enten de sidder fast i flygtningelejre på ved mod sikkerhed eller når hele vejen til Europa. Til gengæld har vi meget lidt viden om konsekvenserne af de mange dødsfald,” siger lektor og projektleder Anja Simonsen.

”Projektet handler derfor om at forstå det sociale aftryk, døden på migrationsruten efterlader – det sociale liv, der opstår, når migranter dør på havet eller i ørkenen. Hvordan søger de efterladte f.eks. efter deres kære, og hvordan forsøger retsmedicineren at identificere de migranter, der bliver fundet?”

Tilbage til oprindelseslandet

Det er en stor udfordring at afdække konsekvenserne af ureguleret migration. Projektet angriber derfor dødsfaldenes ’sociale anatomi’ fra tre vinkler:

• Forskerne vil med feltstudier og interviews undersøge, hvordan familier på forskellig vis prøver at finde deres forsvundne familiemedlemmer og håndtere uvisheden. Det skal primært ske i to lande: Somaliland og Marokko. Somaliland (og Somalia) hører blandt de lande, hvorfra mange migranter søger væk, mens Marokko både fungerer som transit- og afsenderland.
• Samtidig følger projektet retsmedicinere i Spanien og Grækenland, der arbejder med at identificere omkomne migranter, typisk uden identitetspapirer, og fastlægge dødsårsager og eventuelle spor af, hvad de har været igennem inden – f.eks. fysiske overgreb.
• Endelig skal projektet med feltarbejde blandt politikere i de to lande afdække, hvordan politikere omsætter nationale og europæiske politikker på området, og hvordan de mange dødsfald påvirker den politiske beslutningsproces.

De tre feltarbejder bliver undervejs suppleret med to workshops, hvor projektet på utraditionel vis samler overlevende, efterladte, retsmedicinere, organisationer og myndigheder for at få nye perspektiver på de sociale spor, som dødsfaldene sætter.

Men også i resten af projektet er det ambitionen at forbinde delprojekterne, så forskerne kan tegne et mere komplet billede af, hvordan myndigheder og efterladte på forskellig vis forsøger at identificere afdøde migranter – og hvornår de eventuelt supplerer eller modarbejder hinanden.

Fokus på et politisk følsomt område

Anja Simonsen håber, at projektet vil synliggøre de menneskelige og sociale konsekvenser af dødsfaldene på migrationsruterne. Men ambitionen er også at tydeliggøre nogle af de mange samfundsudfordringer, den politisk følsomme og dilemmafyldte migration over Middelhavet skaber.

”Hvordan håndterer vi f.eks. de døde kroppe? Det er også et politisk anliggende. EU’s nye migrationspagt sætter desuden afsenderlandene mere i fokus, men hvilken socioøkonomisk og psykologisk betydning har dødsfaldene for samfundet i Somaliland? Og hvad er det for politiske dynamikker og praksisser, som bliver skabt i Europa og udmøntet i Grækenland eller Spanien?”

”Så dødsfaldene er ikke kun et problem for den enkelte, men et samfundsproblem. Vi håber, at projektet her kan føde ind til de politiske diskussioner,” siger Anja Simonsen.

Læs også pressemeddelelsen fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC)