25. marts 2021

Vi må gentænke sundhedssektoren og sætte mere fokus på livskvalitet

Sundhed

Københavns Universitets internationale konference om kroniske lidelser blev et tilløbsstykke og viste, at der er en stærkt stigende interesse for kroniske patienters hverdagsliv. Opgaven er nu at gøre bedre livskvalitet til en prioritet i hele sundhedssektoren, vurderer Ayo Wahlberg, en af hovedkræfterne bag konferencen.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Med næsten 500 forskere fra 40 lande blev den internationale online-konference ’Chronic Living’ ikke kun en af de største sundhedsantropologiske konferencer nogensinde, men også en manifestation af, at forskningen i menneskers liv med kroniske lidelser har momentum.

”Hvordan den enkelte får det bedst mulige liv med kroniske lidelser, har vi faktisk undersøgt i 100 år inden for bl.a. sundhedsantropologien, men sundhedssystemet har ikke været gearet til at bruge den viden før nu,” siger sundhedsantropolog og professor MSO Ayo Wahlberg.

Han var en af hovedkræfterne bag konferencen, som Institut for Antropologi ved Københavns Universitet afviklede tidligere på måneden.

Her mødtes forskerne for at forholde sig til en verden, hvor stadigt flere må leve med kroniske lidelser på grund af længere levealder og forbedrede behandlingsmetoder. Det har skabt et behov for mere viden om hverdagen med kroniske lidelser, som især kalder på kvalitativ forskning, fordi mikroskopet – som Ayo Wahlberg formulerer det – ikke kan give svar på, hvordan kronisk syge får en bedre dagligdag.


Ayo Wahlberg om kroniske lidelser

Hør Ayo Wahlberg fortælle om, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på patienters dagligliv med kroniske lidelser (på engelsk).

Brug for nyt perspektiv på kronisk syge

Men samtidig er der efter hans mening også brug for investeringer og nytænkning i sundhedssektoren over en bred kam.

”Tidligere har vi mest haft øje for at behandle, dvs. ’fikse’ den syge krop. Nu, hvor kroniske patienter må leve endnu længere med deres lidelser i hverdagen, er vi nødt til at udvide forståelsen af livskvalitet – ikke som noget vi prøver at måle, men snarere som noget, der udfolder sig i hjemmet, på uddannelsesstedet eller arbejdet, hvor de kronisk syge tilbringer langt størstedelen af deres tid.”

Til gengæld er gevinsterne ved at fokusere mere på patienternes livskvalitet meget store, vurderer Ayo Wahlberg:

”På det menneskelige plan får den enkelte et meget bedre liv. Og gentænker vi hele sundhedsvæsenets projekt ved at rette mere fokus på patienternes livskvalitet, får vi færre indlæggelser og dermed i sidste ende færre udgifter.”

Konferencen tidligere på måneden var kulminationen på det EU-støttede forskningsprojekt VITAL (The Vitality of Disease – Quality of Life in the Making), der formelt slutter til juni, men stadig vil afføde videnskabelige artikler i de kommende år.

Desuden vil konferencens overskrift, ’Chronic Living’, leve videre som overskrift for arbejdet med kronisk syges hverdagsliv på Institut for Antropologi. En betegnelse, der ifølge Ayo Wahlberg også er slået igennem internationalt, fordi den har sat ord på den voksende gren inden for sundhedsantropologiske forskning.

Emner