Solution Labs

Vores første solution lab handlede om at skabe en meningsfuld dokumentationsstrategi, både under og efter projektet. Miljøorganisationer har en stor interesse i at dokumentere, hvordan de påvirker individuel adfærd og samfundets udvikling. Disse spørgsmål var ligeledes centrale i forskningsprojektet. For at gøre dokumentationsprocessen mere solid, langtidsholdbar, og forankret i civilsamfundet, handlede vores først Solution Lab også om opbygningen af dokumentationskapacitet i selve miljøorganisationen. Det gjorde vi gennem et seminar, hvor praktikerne blev trænet i at bruge forskellige samfundsvidenskabelige metoder til selv at dokumentere deres aktiviteter og effekter. Dokumentationsprocessen blev i løbet af projektet udført i samarbejde med forskerne, og fortsættes i organisationerne efter projektet er afsluttet. Vores første Solution Lab havde også til formål at etablere en platform, hvor denne type dokumentation kunne centraliseres og formidles, både under og efter projektet.

Work package 1

• Detaljeret kollaborativ forskningsplan og formidlingsstrategi for hele projektperioden
• Status på eksisterende dokumentation i de forskellige fællesskaber
• Kapacitetsopbygning i miljøorganisationerne for at dokumentere deres effekter (inkl. en workshop om filmredigering)
• Løbende produktion af dokumentation, både under og efter forskningsprojektet
• Lokal opsamling og forankring af dokumentation

Ansvarlige

Omstilling Nu, Simon Westergaard Lex og Quentin Gausset

Miljøorganisationerne møder flere udfordringer når de skabes og udvikler sig. Nogle ildsjæle bliver brændt ud, før de kan give ansvaret videre; nogle af de nyere medlemmer som får ansvar, har ikke samme ejerskabsfølelse som grundlæggerne, medlemmerne engagerer sig på forskellige måder, og etablering af fælles spilleregler kan give anledning til konflikt. Miljøorganisationerne har brug for at være bedre til at tiltrække nye medlemmer, til at etablere et internt og effektivt demokrati og beslutningsproces, og til at institutionalisere deres arbejdsgange. Ildsjæle, som skaber en ny organisation, kan lære meget af dem, der allerede har været igennem denne proces. Forskningsmæssigt er disse udfordringer også yderst relevante, fordi de handler om normdannelse og opretholdelse eller udvikling af eksisterende normer om miljøadfærd.

Work package 2

• En manual, som beskriver udfordringer relateret til motivation, deltagelse, internt demokrati og institutionalisering af organisationerne, og som præsenterer erfaringsbaserede løsninger.
• Et kursus/seminar skabes og tilbydes for at hjælpe fællesskaber med at etablere sig, tiltrække nye medlemmer, institutionalisere engagement, forvalte konflikter, mm.
• 2 videnskabelige artikler publiceret i internationale tidsskrifter om normdannelse og om korrelation mellem engagement og adfærd

Ansvarlige

Omstilling Nu, Landforeningen for Økosamfund, Maria Toft og Simon Westergaard Lex

Sammenklip af Solution Lab 2

Miljøbevægelser er overbeviste om, at de påvirker adfærd i en grønnere retning. Det har de brug for at dokumentere grundigt for at vise, at de kan noget andet end de traditionelle tilgange til miljø, som fokuserer på individuelle valg, og for at vise, at de er en uundværlig del af løsningen på vej mod et bæredygtigt samfund. Hvilken effekt har kollektive normer på individuel adfærd? Skifter nye medlemmer idealer efter de har meldt sig ind i fællesskabet, eller melder de sig ind for at leve op til deres personlige værdier? Hvordan kan kollektiv handling i en miljøbevægelse med et snævert fokus (såsom fødevarer eller spild af mad) påvirke miljøadfærd i andre sfærer? Hvad sker der i fællesskaber, som ikke sker uden for fællesskaber? Disse spørgsmål var ligeledes helt centrale i forskningsprojektet.

Work package 3

• Dokumentation af hvordan miljøorganisationer påvirker miljøadfærd, baseret på både en større spørgeskemaundersøgelse, semi-strukturerede interviews og deltagerobservation
• Et policy brief som opsummerede denne dokumentation overfor institutionelle aktører (kommunale medarbejdere, politikere, osv.)
• 2 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter

Ansvarlige

Det Grønne Hus, København Fødevarefællesskab, Maria Toft, Anette Hansen, og Quentin Gausset

Miljøorganisationer påvirker ikke kun deres medlemmer. De påvirker også lokalsamfundet og kommunerne. Bofælleskaber tiltrækker ressourcestærke beboere i udkantskommuner. Flere fællesskaber bruges i stigende grad af lokale skoler i deres pædagogiske miljø-aktiviteter. Flere medlemmer har udviklet unikke miljørelaterede kompetencer og har startet virksomheder i forskellige miljø-nicher karakteriseret ved stor økonomisk vækst (økologiske fødevarer og drikkevarer, bæredygtige bygninger, mm.) Flere nyere organisationer (fx byhaver, og netværk som udveksler tjenester) er skabt af medlemmer fra andre mere etablerede fællesskaber, og forstærker den lokale produktion og handel. Nogle miljø-fællesskaber har derfor en stigende indvirkning på kommunalt niveau. Forskningsmæssigt var spørgsmålet om effekten på lokalsamfund vigtigt. Hvordan påvirker medlemmer af miljøfællesskaber, de folk som de interagerer med, enten dagligt eller gennem pædagogiske aktiviteter? Hvordan påvirker de miljøtiltag og miljøpolitik på kommunalt niveau?

Work package 4

• Dokumentation af hvordan kollektive bevægelser beriger lokalsamfund og påvirker adfærd eksternt (udover deres erklærede interne formål).
• En manual, som forklarer hvordan fællesskaber bedst kan påvirke adfærd i lokalsamfund
• Et policy brief som opsummerede denne dokumentation overfor institutionelle aktører (kommunale medarbejdere, politikere, banker, osv.).
• 2 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter

Ansvarlige

København Fødevarefællesskab, Skraldecaféen, Anette Høite Hansen, Jens Hoff, og Quentin Gausset

Miljøorganisationer er for få og for små til at skabe den enorme omstilling, som nødvendigvis må finde sted i vores samfund, hvis vi vil begrænse den globale opvarmning til 2 grader celsius, eller opnå et bæredygtig økologisk fodspor. Men de er med til at påvirke samfundet på nationalt niveau i en mere bæredygtig retning ved at etablere nye samfundsnormer og institutioner. Supermarkeder er blevet påvirket af miljø-fællesskaber og laver nu i stigende grad radikale tiltag for at begrænse spild af mad og emballage. Fødevarefællesskaber har banet vejen for en stigende andel af økologiske produkter i skolernes og institutionernes kantiner. Økosamfund har fundet på nye bæredygtige måder at bygge huse på, som i stigende grad spredes. Der er brug for at forstå, hvordan miljøorganisationer påvirker beslutningstagere, politikere, infrastrukturen, og kommercielle virksomheder på nationalt plan. Dette spørgsmål er helt centralt i skabelsen af nye kollektive veje til det bæredygtige samfund.

Work package 5

• Dokumentation af hvordan miljøorganisationer påvirker samfundets (politiske, kommercielle, infrastrukturelle) normer, organisationsformer i offentlig og privat sektor samt disses policy-udvikling og forretningsmodeller.
• Policy brief og en manual som kan hjælpe miljøorganisationer med at formidle deres innovationer i samfundet og til skalere deres indflydelse gennem forskellige former for netværksdannelse, PR-aktiviteter, lobbying, mv.
• 2 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter

Ansvarlige

Det Grønne Hus, Stop Spild af Mad, Anette Høite Hansen og Jens Hoff

Flere miljøfællesskaber møder store institutionelle barrierer. Lovgivning, lokalplaner, eksisterende finansieringsstrukturer med mere kan forhindre dem i at etablere ny praksis eller eksperimentere. Forskningsmæssigt var institutionelle barrierer en vigtig komponent i vores forståelse af opskaleringsproblematikken: Hvordan påvirker miljøbevægelser samfundet, og hvad det er, der forhindrer dem i at påvirke endnu mere?

Work package 6

• Beskrivelse af institutionelle barrierer
• En manual, som beskriver barrierer og giver råd om, hvordan de kan omgås
• 2 videnskabelige artikler som sammenligner institutionelle barrierer i Danmark og i andre vestlige lande

Ansvarlige

Det Grønne Hus, Landforeningen for Økosamfund, Simon Westergaard Lex og Jens Hoff