I lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise er landbrugets rolle i landskabet udfordret. I Danmark er det politisk besluttet, at 100.000 hektar lavbundsjord skal tages ud af landbrugsdrift, og nye naturforvaltningsprojekter er igangsat for at fremme biodiversitet og klima. Den grønne omstilling er således endnu et lag af udefrakommende krav og regler, der presser landmændene på, hvad der i litteraturen er beskrevet som landmandsfrihed; et ønske om selvbestemmelse og frihed fra udefrakommende kontrol. På baggrund af etnografisk feltarbejde i Himmerland belyser denne artikel, hvordan danske landmænd forholder sig til de ændrede vilkår som den grønne omstilling af landbruget fordrer. Med udgangspunkt i begrebet (hverdags)fortællinger undersøger artiklen, hvordan landmænd finder mening og navigerer i de forandrede omstændigheder. Artiklen argumenterer for, at landmændene forhandler deres plads i landskabet på tre måder: Ved at fremstille landbruget som en del af dansk natur, ved at anfægte myndighedernes viden og fremhæve deres egen; og ved at iscenesætte landbruget som en løsning på samfundets udfordringer for klima og biodiversitet. På denne måde taler landmændenes hverdagsfortællinger ind i og reproducerer bredere narrativer fra landbrugets interesseorganisationer og peger på et fortsat ønske blandt landmændene om selvbestemmelse og frihed fra udefrakommende krav og regler. Samtidig viser artiklen, at landmænd og myndigheder har væsensforskellige forståelser af, hvad natur er, og hvordan den bedst kan fremmes. Dette udfordrer de samarbejdsdrevne naturforvaltningsprojekter og peger på kompleksiteten ved forhandlingen af fremtidens landskaber.