Midt i legen: Innovation i børnehøjde

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Midt i legen : Innovation i børnehøjde. / Botelho, Flora; Gorm Hansen, Birgitte.

I: Tidsskriftet Antropologi, Bind 75, Nr. 1, 2017, s. 51-67.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Botelho, F & Gorm Hansen, B 2017, 'Midt i legen: Innovation i børnehøjde', Tidsskriftet Antropologi, bind 75, nr. 1, s. 51-67.

APA

Botelho, F., & Gorm Hansen, B. (2017). Midt i legen: Innovation i børnehøjde. Tidsskriftet Antropologi, 75(1), 51-67.

Vancouver

Botelho F, Gorm Hansen B. Midt i legen: Innovation i børnehøjde. Tidsskriftet Antropologi. 2017;75(1):51-67.

Author

Botelho, Flora ; Gorm Hansen, Birgitte. / Midt i legen : Innovation i børnehøjde. I: Tidsskriftet Antropologi. 2017 ; Bind 75, Nr. 1. s. 51-67.

Bibtex

@article{dc91be15048445998c099f4c0b1630c4,
title = "Midt i legen: Innovation i b{\o}rneh{\o}jde",
abstract = "I studier af entrepren{\o}rskab og innovation har man siden 1990erne vist stor interesse for leg som en kilde til organisatorisk kreativitet (Driver 2008). Legen forst{\aa}s her som et middel til at producere det nye og diskuteres som en strategi for at sikre udvikling af innovative produkter og viden (Hjorth 2005). I denne artikel kaster vi et blik p{\aa} det ”double bind”, der ofte karakteriserer analyser af leg, hvad enten de foretages i udviklingspsykologien, antropologien eller i litteraturen om entrepren{\o}rskab og innovation. P{\aa} den ene side er leg blevet interessant som forskningsobjekt, fordi den antages at rumme muligheder for nyskabelse og hj{\ae}lper os med at t{\ae}nke friere og helt ud af boksen. P{\aa} den anden side synes de eksisterende analyser af leg i forskellige discipliner at udgr{\ae}nse netop disse pr{\ae}misser. Netop det som fascinerede i f{\o}rste omgang, det kreative, det uforudsigeligt skabende og det gakkede, bliver det, som m{\aa} udgr{\ae}nses for at legen bliver forst{\aa}elig som forskningsobjekt. I ovenn{\ae}vnte discipliner er tendensen at betragte leg som produktiv, n{\aa}r, og kun n{\aa}r, den foreg{\aa}r i en s{\ae}rlig boble adskilt fra den {"}virkelige{"} virkelighed, og analytisk er tendensen, at legen m{\aa} underl{\ae}gges en m{\aa}ls{\ae}tning eller et krav om specifikke resultater fra en verden ”uden for” boblen, f{\o}r den kan opfattes som legitim. Leg bliver s{\aa}ledes f{\o}rst interessant for analysen, hvis den kan reduceres til noget andet end ”bare leg”. Fokus flyttes fra selve legens proces til dens form{\aa}l og funktion for en st{\o}rre kontekst ”udenfor”. I den operation er ideen om nytte ikke til diskussion. Artiklen udfordrer de grundantagelser, der lader til at have v{\ae}ret styrende for m{\aa}den, vi studerer leg p{\aa} i dag. Vi tager denne udfordring op ved at kigge n{\ae}rmere p{\aa} b{\o}rnehaveb{\o}rns leg, som synes at undvige enhver m{\aa}lrationalitet. Kan dette perspektiv hj{\ae}lpe os med at t{\ae}nke anderledes, n{\aa}r vi studerer leg i andre felter? ",
author = "Flora Botelho and {Gorm Hansen}, Birgitte",
year = "2017",
language = "Dansk",
volume = "75",
pages = "51--67",
journal = "Tidsskriftet Antropologi",
issn = "0906-3021",
publisher = "Foreningen Stofskifte",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Midt i legen

T2 - Innovation i børnehøjde

AU - Botelho, Flora

AU - Gorm Hansen, Birgitte

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - I studier af entreprenørskab og innovation har man siden 1990erne vist stor interesse for leg som en kilde til organisatorisk kreativitet (Driver 2008). Legen forstås her som et middel til at producere det nye og diskuteres som en strategi for at sikre udvikling af innovative produkter og viden (Hjorth 2005). I denne artikel kaster vi et blik på det ”double bind”, der ofte karakteriserer analyser af leg, hvad enten de foretages i udviklingspsykologien, antropologien eller i litteraturen om entreprenørskab og innovation. På den ene side er leg blevet interessant som forskningsobjekt, fordi den antages at rumme muligheder for nyskabelse og hjælper os med at tænke friere og helt ud af boksen. På den anden side synes de eksisterende analyser af leg i forskellige discipliner at udgrænse netop disse præmisser. Netop det som fascinerede i første omgang, det kreative, det uforudsigeligt skabende og det gakkede, bliver det, som må udgrænses for at legen bliver forståelig som forskningsobjekt. I ovennævnte discipliner er tendensen at betragte leg som produktiv, når, og kun når, den foregår i en særlig boble adskilt fra den "virkelige" virkelighed, og analytisk er tendensen, at legen må underlægges en målsætning eller et krav om specifikke resultater fra en verden ”uden for” boblen, før den kan opfattes som legitim. Leg bliver således først interessant for analysen, hvis den kan reduceres til noget andet end ”bare leg”. Fokus flyttes fra selve legens proces til dens formål og funktion for en større kontekst ”udenfor”. I den operation er ideen om nytte ikke til diskussion. Artiklen udfordrer de grundantagelser, der lader til at have været styrende for måden, vi studerer leg på i dag. Vi tager denne udfordring op ved at kigge nærmere på børnehavebørns leg, som synes at undvige enhver målrationalitet. Kan dette perspektiv hjælpe os med at tænke anderledes, når vi studerer leg i andre felter?

AB - I studier af entreprenørskab og innovation har man siden 1990erne vist stor interesse for leg som en kilde til organisatorisk kreativitet (Driver 2008). Legen forstås her som et middel til at producere det nye og diskuteres som en strategi for at sikre udvikling af innovative produkter og viden (Hjorth 2005). I denne artikel kaster vi et blik på det ”double bind”, der ofte karakteriserer analyser af leg, hvad enten de foretages i udviklingspsykologien, antropologien eller i litteraturen om entreprenørskab og innovation. På den ene side er leg blevet interessant som forskningsobjekt, fordi den antages at rumme muligheder for nyskabelse og hjælper os med at tænke friere og helt ud af boksen. På den anden side synes de eksisterende analyser af leg i forskellige discipliner at udgrænse netop disse præmisser. Netop det som fascinerede i første omgang, det kreative, det uforudsigeligt skabende og det gakkede, bliver det, som må udgrænses for at legen bliver forståelig som forskningsobjekt. I ovennævnte discipliner er tendensen at betragte leg som produktiv, når, og kun når, den foregår i en særlig boble adskilt fra den "virkelige" virkelighed, og analytisk er tendensen, at legen må underlægges en målsætning eller et krav om specifikke resultater fra en verden ”uden for” boblen, før den kan opfattes som legitim. Leg bliver således først interessant for analysen, hvis den kan reduceres til noget andet end ”bare leg”. Fokus flyttes fra selve legens proces til dens formål og funktion for en større kontekst ”udenfor”. I den operation er ideen om nytte ikke til diskussion. Artiklen udfordrer de grundantagelser, der lader til at have været styrende for måden, vi studerer leg på i dag. Vi tager denne udfordring op ved at kigge nærmere på børnehavebørns leg, som synes at undvige enhver målrationalitet. Kan dette perspektiv hjælpe os med at tænke anderledes, når vi studerer leg i andre felter?

UR - https://tidsskrift.antropologi.ku.dk/kommende_numre/

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 75

SP - 51

EP - 67

JO - Tidsskriftet Antropologi

JF - Tidsskriftet Antropologi

SN - 0906-3021

IS - 1

ER -

ID: 179362640