Kronikken bruge en konkret case som anledning til at reflektere over, hvordan sundhedsvæsenet er organiseret. Den handler især om, hvordan optimistiske økonomiske forestillinger om hvordan man kan udnytte tiden mest effektivt og dermed nøjes med mindre afdelinger eller færre senge, i praksis ofte betyder at ventende og utålmodige patienter hober sig op andre steder i systemet. Den kritiserer også politikernes tilbøjelighed til at "glemme driften" og tro at effektiviseringseksperter og omorganiseringer er en bedre måde at bruge pengene på. Pointen er at uden penge til driften, er alt det andet ligegyldigt.