Den offentlige sektor har ry for at være ineffektiv og statisk, og talrige reformer har gennem årene været iværksat for at optimere den. Artiklen beskriver hvordan to forskellige og modsatrettede optimeringslogikker baseret på to forskellige økonomiske kosmologier er på spil samtidig. Den ene logik er baseret på neo-klassiske økonomiske teorier om "economic man" og markedsmekanismen, hvorfor konkurrenceprægede og distancerede handelsrelationer foretrækkes som organiseringsprincip. Den anden logik er baseret på idéen om at samarbejde, netværk og partnerskaber vil føre til innovation og vækst gennem synergi og win-win, hvorfor tætte tillidsfulde og forpligtende relationer foretrækkes som organiseringsprincip. Gennem en analyse af samarbejde i et offentligt-privat innovationsprojekt indenfor ældrepleje viser artiklen, hvordan nogle af deltagerner ender med at arbejde gratis, fordi deres arbejde ikke ikke ses som arbejde der skal betales, men som en investering i skabelsen af ny værdi, som endnu ikke findes, hvorfor der ikke er nogen grund til at betale nogen for noget.