Med udgangspunkt i en række konkrete, antropologisk funderede evalueringsprojekter indenfor misbrugsbehandling diskuteres det, hvad der kendetegner sådanne evalueringer. Antropologiske evalueringer afdækker, hvordan en given praksis tager sig ud, men også hvorfor praksis tager sig ud som den gør, og hvordan denne praksis skabes og formidles i sociale relationer og forskellige kontekster. En sådan viden er ikke bare en gengivelse af empiri, men en analytisk fortolkning af denne. Det vises, hvordan den antropologisk metode er velegnet til at afdække den kompleksitet som findes på området. Artiklen viser, hvordan antropologiske evalueringer kan føre til afdækning af tavs viden i misbrugsbehandlingen, og kan bygge bro mellem forskellige forestillinger og forventninger, niveauer og positioner, samt forskellige aktører. Den antropologisk funderede evaluering kan således siges at frembringe indsigter mellem outcome (resultater og effekt), output (hvad der er udført) og processer (udviklingen i forhold til et givent projekt eller indsats). Artiklen peger dog også på en række problemer og dilemmaer indenfor den antropologiske tilgang, som man bør være opmærksom på, blandt andet den tætte relation til feltet.