Antropologi fra byggepladsen til håndboldbanen og tredjesal midtfor

Gennem de seneste årtier har antropologer i stigende grad engageret sig på deres egen hjemmebane, og forestillingen om antropologi som et fag, der alene foregår fjernt fra danske kyster er på mange måder forældet og misvisende.

I dag er det klassiske etnografiske feltarbejde ofte rettet mod samfundsudfordringer og miljøer i Danmark: Blandt kvindelige håndværkere på byggepladsen, i den støjplagede lejlighed på tredje sal eller hos sports- og erhvervsledere.

Mødet med andre fagligheder og aktører tvinger antropologer til både at reflektere over og nytænke, hvordan faget kan spille en aktiv rolle i samfundet.

Netop denne mangfoldighed er omdrejningspunktet i tidsskriftet Økonomi & Politiks nye temanummer om antropologien i samfundet, som formidler ikke mindre end seks eksempler på konkret antropologisk arbejde i Danmark.

For lektor Kasper Tang Vangkilde, der har redigeret temanummeret i samarbejde med professor Pernille Hohnen og adjunkt Simon Lex, er både temaet og dets publicering i et tidsskrift, der ellers har fokus på økonomi og politik, et tegn på, at antropologien er blevet mindre ’eksotisk’ og tættere knyttet til de øvrige samfundsvidenskaber.

”Antropologien kan naturligvis ikke løse verdens udfordringer alene. Så i takt med at antropologer engagerer sig i konkrete samfundsudfordringer, kommer der også nye samarbejdspartnere til. Dette møde med andre fagligheder og aktører tvinger antropologer til både at reflektere over og nytænke, hvordan faget kan spille en aktiv rolle i samfundet,” siger Kasper Tang Vangkilde.

Seks artikler fra dansk hverdagsliv

Ud over de tre redaktørers introduktion, som giver et overblik over, hvordan antropologien med sine særlige faglige greb kan gøre en forskel i praksis, er kernen i temanummeret de seks vidt forskellige antropologiske cases:

• Maia Ebsen stiller skarpt på kønsproblematikker i håndværksfagene og på byggepladser med artiklen ’Køn, kroppe og kontroverser i håndværksfagene’.
• Simon Lex beskriver udviklingen af nye teknologiske løsninger i form af ’smarte byer’ i artiklen ’Frisk luft på skolebænken: Antropologiske bidrag til den smarte by’.
• Pernille Hohnen undersøger forhandlinger af kredit og gæld blandt unge voksne og frivillige gældsrådgivere i kreditsamfundet med ’Gældsforhandlinger i kreditsamfundet: En antropologisk analyse af gældshåndtering i Danmark’.
• Kasper Pape Helligsøe og Kasper Tang Vangkilde har fokus på forståelser og tilgange inden for præstationsledelse i sport og erhvervsliv i bidraget ’Fra håndboldbanen til erhvervslivet: Nye antropologiske perspektiver på ledelse og præstation’.
• Bjarke Oxlund undersøger ældrepolitikkens fokus på aktivitet, selvhjælp og uafhængighed i ’Når værdighed rimer på uafhængighed: En antropologisk analyse af ældrepolitikkens fordringer om aktivitet og selvhjælp’.
• Endelig diskuterer Adam Veng, Sandra Lori Petersen og Thea-Maria Sørensen de udbredte problemer med nabostøj blandt beboere i etagebygninger i artiklen ’Kalibrering af nabostøj: Kunsten at finde en fælles standard’.

Ifølge Kasper Tang Vangkilde er bredden i artiklerne ikke tilfældig. Tværtimod mener han, at antropologien for tiden oplever et særligt momentum, fordi flere private og offentlige organisationer har fået øjnene op for værdien af fagets særlige blik for ’det levede liv’.

Et perspektiv, der sammen med antropologens evne til at involvere sig i de undersøgte miljøer ofte kan lede til helt nye indsigter og løsninger:

”Antropologer har meget at bidrage med; fra kritiske indsigter, der udfordrer etablerede forståelser, til konstruktive indspark, der foreslår nye tiltag. Dette skyldes især, at antropologer altid forsøger at forstå verden fra andre og nye perspektiver, hvilket er afgørende, hvis man vil nytænke udfordringer og problemer i samfundet,” siger han.

Dobbelt temanummer af Økonomi & Politik, 94(1), 2021. Tema 1: Antropologien i samfundet. Tema 2: Frontlinjediplomatiet i forandring

Emner