Nyt studie undersøger livsstil blandt danskere med forhøjet kræftrisiko

En sund livsstil og kontrolundersøgelser kan være med til at forebygge udviklingen af kræft hos mennesker med det arveligt overførte Lynch syndrom. En genmutation, der medfører en kraftigt forhøjet risiko for at udvikle især tarmkræft, men også kræft i underlivet.

Men hvilken sundhedsadfærd har familier, der er registeret med Lynch syndrom, og hvordan forholder de sig til anbefalinger om sundere livsførelse og løbende kontrol?

Det skal et nyt forskningsprojekt ledet af Helle Vendel Petersen fra Klinisk forskningscenter ved Hvidovre Hospital nu undersøge i samarbejde med Ayo Wahlberg, professor MSO og sundhedsantropolog ved Institut for Antropologi.

Ud over at kortlægge risikogruppens faktiske livsstil vil projektet afdække, hvordan enkeltpersoner og familier i risikogruppen forholder sig til den forøgede kræftrisiko, og hvordan risikoen påvirker deres tanker og motiverer – eller ikke motiverer – til en sundere livsstil og deltagelse i kontrolundersøgelser.

Ayo Wahlberg deltager i den kvalitative del af undersøgelsen. Gennem interviews med 10-15 enkeltpersoner og 5-8 familier vil han sammen med Helle Vendel Petersen bl.a. afdække:

• Kendskabet til sundhedsanbefalinger og kilder til oplysning
• Den enkeltes fortolkning af oplysninger om risikofaktorer
• Motivationsfaktorer og barrierer i forhold til genetisk testning og kontrolprogrammer
• Motivationsfaktorer og barrierer i forhold til livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet

Målet er i sidste ende at kunne understøtte mennesker med Lynch syndrom bedre. I samarbejde med de berørte familier vil data fra projektet således blive anvendt til at udvikle mere målrettet og individuelt tilpasset information og støtte.

’Kontrolliv’ er blevet hverdag for flere

Men Ayo Wahlberg ser også et bredere sundhedsantropologisk perspektiv i undersøgelsen, fordi sundhedsvæsenet ikke længere kun har fokus på de akut eller kronisk syge. Med nye biomedicinske teknologier, f.eks. genteknologier eller biomarkørtests, fanger det også flere og flere personer med særlig risiko for at udvikle sygdom senere i livet.

”Det sker, før de overhoved oplever symptomer, og dermed er det, vi kalder ’kontrolliv’, blevet dagligdag for en voksende gruppe af mennesker i Danmark og internationalt. Det er derfor afgørende, at vi får indblik i, hvordan disse mennesker og deres familier håndterer og handler på den viden, de får fra sundhedsvæsenet om deres mulige fremtidige sygdomme,” siger Ayo Wahlberg.

Undersøgelsen ’Personlig forebyggelse i Lynch syndrom – risikostratificering og motivation for individualiseret forebyggende sundhedsadfærd og valg af livsstil’ er medfinansieret af Kræftens Bekæmpelse og løber i perioden fra 2021 til 2022.

Emner