Hvordan udvikler mennesker medfølelse over for dyr?

Hvad motiverer nogle mennesker til at tage sig af herreløse dyr i Indien, selv om de selv kun har begrænsede økonomiske ressourcer? Og hvordan udvikler de en etik baseret på medfølelse gennem mødet med nogle dyr, som andre er bange for eller i værste fald mishandler?

Det er nogle af de centrale spørgsmål i et nyt antropologisk projekt, der er ledet af postdoc Harmandeep Gill og finansieret gennem en bevilling fra Carlsbergfondet (se boks).

Med omfattende feltarbejde i det nordlige Indien vil Harmandeep Gill undersøge, hvorfor og hvordan almindelige mennesker tager ansvar for at hjælpe herreløse dyr, til dels i samarbejde med lokale ngo'er. Millioner af herreløse dyr lever på gaderne i Indien under generelt meget dårlige forhold.

"Herreløse dyr i Indien er udsat for sult og sygdomme. De er også ofre for trafikulykker, mishandling og vold. Rabies er stadig udbredt i Indien, og mange mennesker opfatter de herreløse hunde som farlige og aggressive. Men der er også mange misforståelser om dyrenes adfærd, især hundenes," siger Harmandeep Gill.

"Så hvorfor er nogle mennesker alligevel stadig motiverede for at tage sig af herreløse dyr? Bunder det i specifikke oplevelser af dyrs lidelser? Er omsorgen for dyr påvirket af religiøse idealer eller forankret i en særlig livshistorie? Og hvordan håndterer disse mennesker den misbilligelse og chikane, de kan møde fra naboer og andre, der ikke bryder sig om herreløse dyr?"

Forholdet mellem mennesker og dyr

Projektet har særligt fokus på tibetanere, der bor i Dharamsala ved foden af Himalaya i det nordvestlige Indien. Byen har været hjemsted for Dalai Lama siden 1960 og betragtes som hovedstaden for tibetanere i eksil. Desuden vil der blive udført feltarbejde blandt lokale indere, der arbejder for dyrevelfærd, i de omkringliggende områder.

Men projektet har også relevans uden for Indien, forklarer Harmandeep Gill:

"Det bredere mål er at gentænke forholdet mellem mennesker og dyr og i den forbindelse også udfordre ideen om menneskets exceptionalisme. Altså troen på, at mennesker er andre arter overlegne, som især har været dominerende i den såkaldt vestlige verden," siger hun.

"Og ved at studere, hvordan nogle mennesker i Indien tager sig af herreløse dyr, kan vi lære vigtige ting om sameksistens mellem arter, medfølelse, aktivisme og etik. På den måde kan undersøgelsen få betydning for mennesker overalt."