Grøn konflikt: Kan vindmøller og naturinteresser gå hånd i hånd?

Der er kamp om den begrænsede plads i Danmark, og den bliver ikke mindre i de kommende år. Med sidste års politiske aftale om at firedoble produktionen af vedvarende energi på land inden 2030 skal der findes plads til 10-15 store energiparker med vindmøller eller solceller. Et areal, som kan overstige 400 kvadratkilometer.

Men kan opførelsen af store energiparker med vindmøller eller solceller gå hånd i hånd med andre grønne ambitioner om at skabe plads til flere naturparker og større biodiversitet?

Det spørgsmål står nu i centrum for et nyt projekt forankret på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og Aalborg Universitet, som er støttet af Innovationsfonden og partnerskabet MissionGreenFuels med 2,5 mio. kroner.

”Vi ser flere grønt-mod-grønt-konflikter vokse frem, hvor nogle gerne vil give mere plads til naturen, mens andre ønsker vindmøller, solceller eller såkaldte PtX-anlæg. Projektet har fokus på denne kamp om pladsen,” siger lektor Simon Lex, der sammen med Anders Horsbøl fra Aalborg Universitet leder projektet.

”Samtidig er det en stor udfordring, at lokalsamfund ofte føler, at en fjern autoritet i storbyerne trækker noget ned over hovedet på det. Det skaber grobund for modstand og konflikt, som vi måske allerede vil se eksempler på, når staten i den nærmeste fremtid kommer med sit bud på, hvor i landet de nye energiparker kan ligge.”

Plads til alle hensyn

Projektets ambition er derfor at levere konkrete og brugbare scenarier på, hvordan forskellige grønne interesser og dagsordener kan spille sammen ved opførelsen af nye energiparker:

Hvilke processer er nødvendige, hvem bør de inkludere, og hvordan bør energiparkerne grundlæggende designes? F.eks. kan vindmølleparker have visse negative effekter på dyrelivet, men samtidig giver de også plads til alternative anvendelser, da møllerne kun optager en meget lille del af det underliggende areal.

”Vi håber at kunne være med til at fremme løsninger, hvor man både inddrager hensynet til energiproduktionen og biodiversiteten, men også tager højde for lokale interesser som behovet for rekreative områder eller hensyn til landbruget. Vi vil udvikle en prototype på multianvendelige områder, som giver plads til disse forskellige interesser og hensyn,” forklarer Simon Lex.

Stor risiko for forsinkelser

Projektet ligger i direkte forlængelse af to andre innovationsfondsstøttede projekter, hvor Simon Lex i samarbejde med en række forskere undersøger de lokale udfordringer ved at etablere store produktionsanlæg i forbindelse med den grønne energiomstilling.

Interessekonflikter trækker beslutningsprocesserne i langdrag.

De to allerede igangsatte projekter har særligt fokus på borgerinddragelsen ved opførelsen af vedvarende energianlæg og såkaldte ’power-to-x-anlæg’, der omdanner grøn elektricitet til transportable og fleksible energiformer. Det nye projekt adskiller sig ved at flytte fokus fra borgerne og deres eventuelle modstand mod projekter til samarbejdspotentialet blandt grønne interessenter ved opførelsen af nye vindmølle- og solcelleparker.

Men den grundlæggende udfordring er efter Simon Lex’ mening den samme. Det er ikke nok at have de rigtige teknologiske løsninger på plads, hvis den grønne omstilling skal nå i mål. Det kræver også opbakning i befolkningen og samarbejde mellem på papiret meget forskellige interessenter.

 ”Interessekonflikter trækker beslutningsprocesserne i langdrag, også internt i kommunerne. Finder vi ikke gode måder at planlægge og designe arealerne på, som tager hensyn til klima, natur og lokalsamfund, kommer opførelsen til at tage rigtig lang tid,” siger han.