Projekter skal kortlægge konflikter om kystsikring i Danmark og miljøengagement i Indonesien

Der er både geografisk og kulturelt langt fra de danske kyster til mine- og plantageområder i Indonesien.

Men to nye forskningsprojekter forankret på Institut for Antropologi trækker alligevel tråde mellem sig: Begge har netop modtaget små tre millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) pulje til grøn forskning. Og begge projekter har fokus på, hvordan lokale befolkninger på forskellig vis engagerer sig i lokale klima- og miljøudfordringer.

Forebyggelse af lokale konflikter om kystsikring
Adjunkt Kristoffer Albris skal stå i spidsen for en national kortlægning af de konflikter, der kan opstå, når kommuner og andre myndigheder gennemfører kystsikringsprojekter som svar på den øgede risiko for stormfloder. Ofte er der stor lokal uenighed om, hvilke beskyttelsesformer der bør gennemføres. Grundejerforeninger, borgere samt foreninger og interesseorganisationer kan have andre ønsker end myndighederne.

Projektet skal derfor undersøge, hvilke konkrete spørgsmål der rent faktisk skaber konflikterne – f.eks. bygning af diger eller mure, som forringer værdien af boligområder – men også afdække, hvordan konflikterne udvikler sig, og i hvilke fora de udspiller sig.

Ambitionen er, at større viden om disse konflikter skal give borgere og myndigheder, herunder kommuner og Kystdirektoratet, bedre redskaber til at forebygge uenigheder. Projektet vil dermed sikre, at planlægningen af kystbeskyttelse sker på et mere oplyst grundlag og i sidste ende forbedrer mulighederne for at håndtere en fremtid med flere intense stormfloder på grund af klimaforandringer.

Digitale mediers betydning for øget miljøbevidsthed i Indonesien
Lektor Birgit Bräuchler leder det andet projekt, der tager afsæt i de miljøødelæggelser, som plantage- og minedrift i Indonesien skaber. Det rammer menneskers levebrød i nærområdet, men påvirker også resten af verden, da ødelæggelserne truer de globale økosystemers balancer.

Det nye projekt undersøger de digitale medier, som spreder sig hurtigt i Indonesien og er blevet afgørende for at kunne øge bevidstheden om sådanne miljøspørgsmål.

Projektet vil gennem etnografiske undersøgelser, både online og i felten, skabe mere viden om, hvordan medieaktiviteten fører til mere bæredygtig adfærd i Indonesien. Det sker gennem tre analytiske spor:

• Hvordan bliver miljøspørgsmål skildret og italesat i onlinenyheder og sociale medier?
• Hvordan bliver medier brugt til at mobilisere befolkningen mod miljøødelæggelser?
• Hvordan påvirker italesættelsen og aktivismen mediebrugernes miljøpraksis?

Samlet sigter projektet mod at udvikle en bred forståelse af, hvilket forandringspotentiale koblingen mellem miljøudfordringerne og de digitale medier (i projektet kaldet ’the digital-environment nexus’) rummer i forhold til at skabe større miljømæssig bæredygtighed.

Begge projekter løber i perioden fra 2023 til 2026.