Aldersdiskrimination er et globalt problem
En ny global rapport sætter fokus på aldersdiskrimination, der kan have væsentlige konsekvenser for den enkelte person. Derfor skal vi fortsat kaste lys over problemet, skriver professor og institutleder for Antropologi ved Københavns Universitet, Bjarke Oxlund.
Debatindlæg i Altinget den 15. april 2021 af Bjarke Oxlund, professor (MSO), institutleder, Institut for Antropologi.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udnævnt 2021-2030 til Årtiet for Sund Aldring. I den anledning udkom organisationen lige før påske med en ny rapport, der kaster lys over nogle af de problemer, som aldersdiskrimination kan føre med sig.
Selv om vi i Danmark har haft en kritisk diskussion af begrebet om den såkaldte ældrebyrde, har de færreste nok en klar idé om, hvad begrebet aldersdiskrimination præcis dækker over. Når vi hører om aldersdiskrimination i en dansk sammenhæng, er det som oftest i relation til marginalisering på arbejdsmarkedet.
En ny definition af begrebet
For nylig har Folketingets nestor, Bertel Haarder, dog rejst problemstillingen i en bredere forstand i Berlingskes spalter.
WHO’s nye rapport vil være vand på Haarders mølle, for den indvarsler en ny global definition af, hvad aldersdiskrimination er for en størrelse. På engelsk anvender man ordet "ageism", der blev opfundet af den amerikanske ældreforsker Robert Neil Butler for 50 år siden.
Begrebet kan anvendes om unge såvel som ældre, for det centrale omdrejningspunkt er, at hvis mennesker alene anskues ud fra alder, fører det som regel til stereotyper, fordomme og i værste fald diskrimination.
Selvom begrebet aldersdiskrimination har mange år på bagen, er det først nu, at det for alvor er ved at få vind i sejlene rent politisk.
Det skyldes, at forskere og beslutningstagere har fået øjnene op for, at aldersdiskrimination er til skade for den enkeltes sundhed, trivsel og livslængde.
De ældre risikerer at bliver diskrimineret
Diskriminationen kan ifølge WHO antage flere forskellige former. Love, regler og sociale normer kan føre til institutionel diskrimination, der begrænser den enkeltes muligheder og stiller vedkommende ringere.
Aldersdiskrimination kan forekomme i det sociale samvær mellem mennesker, ligesom den enkelte kan internalisere negative tanker om alder og ende med en form for selv-diskrimination. Ofte forekommer aldersdiskrimination i sammenhæng med andre typer af diskrimination baseret på eksempelvis handicap, køn og race.
Rapporten viser, at ældre personer i mange lande behandles dårligere end yngre mennesker, når det kommer til tilbud om jobs, sundhedsydelser, banklån og bolig.
Den påpeger også, at den globale corona-krise i mange lande har ført til aldersdiskrimination, idet adgang til respiratorer og intensivafdelinger samt krav om fysisk selvisolation er blevet reguleret på baggrund af kronologisk alder. Tilbage i foråret 2020 instruerede myndighederne i Storbritannien alle over 70 år til at gå i fysisk selvisolation.
Aldersdiskrimination er lav i Danmark
Helt overordnet dokumenterer rapporten, at det på globalt plan er hver anden, der er aldersdiskriminerende i forhold til ældre personer.
I en særskilt opgørelse for 25 europæiske lande, udmærker Danmark sig ved at have det suverænt laveste niveau af opfattet aldersdiskrimination rettet mod personer på 55 år og derover, idet 80 procent angiver, at de sjældent eller aldrig oplever diskrimination rettet mod denne gruppe.
Dette resultat stemmer umiddelbart fint overens med den danske corona-indsats, hvor ældre mennesker i det de fleste tilfælde har haft førsteprioritet. Det ændrer dog ikke ved, at vi også i Danmark har både love og regler såvel som sociale normer og diskurser, der virker aldersdiskriminerende og forringer især ældre menneskers liv.
Det er således positivt, at WHO med denne rapport har sat fokus på betydningen og omfanget af problemet.