Professorer: Hvis vi ikke reagerer, vil den ultralave fertilitet udvikle sig til en eksistentiel trussel

Debatindlæg af professsor Niels E. Skakkebæk og professor Ayo Wahlberg (Institut for Antropologi) i Politiken den 8. september 2019.

Ekstremt lav fertilitet er ved at udvikle sig til en eksistentiel trussel i store dele af verden. Over halvdelen af klodens befolkning bor nu i såkaldt lavfertilitetslande. I Danmark får nu mere end hver femte mand ingen børn. Udviklingen kræver handling nu.

I det seneste århundrede har overbefolkning været på den globale politiske dagsorden som en samfundsudfordring, ikke mindst i mindre udviklede lande, hvor hastigt voksende befolkninger er blevet set som hæmmende for landenes udvikling samt belastende for kloden.

Overalt i verden blev der op igennem 1900-tallet søsat familieplanlægningsprogrammer, som havde til formål at begrænse befolkningstilvæksten, med etbarnspolitikken i Kina som et af de mest internationalt kendte eksempler.

Men spørgsmålet er, om verden står på tærsklen til en ny tid, hvor underbefolkning bliver en af de største samfundsudfordringer i det kommende århundrede.

Hvor utænkeligt og besynderligt det end kan virke i en tid, hvor antallet af mennesker i verden bliver ved med at stige, og menneskehedens belastning af klimaet og biodiversiteten er alt for tydelig, er det afgørende, at ultralav fertilitet kommer på den globale dagsorden her i 2019.

Igennem de sidste få årtier er der sket en dramatisk udvikling i fødselstallene i den industrialiserede del af verden.

Over halvdelen af verdens befolkning bor nu i såkaldt lavfertilitets-lande, hvor fertilitetsraterne er under 2,1 barn per kvinde, som er nødvendigt for opretholdelse af befolkningstallet.

I Kina blev der født 2 millioner færre børn i 2018 sammenlignet med i 2017 på trods af lempelserne af familieplanlægningspolitikken i slutningen af 2015, og i Sydkorea faldt fertilitetsraten til under 1,0 for første gang i verdenshistorien og ligger nu på 0,98 barn per kvinde.

I Danmark har fertilitetsraten gennem de sidste fire årtier ligget på ca. 1,6-1,7 på trods af nogle af verdens bedste barsels-, pasnings- og skoletilbud, og vi oplever forandringerne med flere ældre og mangel på arbejdskraft.

Vi savner i høj grad forklaringer på de hurtige fald i fødselstallene. Sociale og psykologiske faktorer diskuteres ofte – unge par prioriterer uddannelse og karriere over familiedannelse, børnefamilier kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen, og nogle har måske valgt ikke at få børn på grund af klimabekymringer.

Men psykosociale årsager er næppe hele forklaringen. Brugen af fertilitetsteknologi til at behandle ufrugtbarhed vokser nærmest eksponentielt verden over, ligesom ny forskning peger på faldende og generelt dårlig sædkvalitet hos unge mænd.

Ca. 10 procent af alle danske børn fødes nu efter anvendelse af kunstig befrugtning (IVF, ICSI og insemination med donor eller partner). Hertil kommer, at hyppigheden af kræft i testiklerne er stigende verden over.

Denne kræftform er associeret med dårlig sædkvalitet og ufrugtbarhed og er særlig hyppig i Skandinavien.

Det er indlysende vigtigt, at vi finder årsagssammenhængene bag denne udvikling, som rejser et hav af udfordringer for samfund verden over.

De lande, som i længst tid har været påvirket af udviklingen, f.eks. Tyskland og Japan, har allerede registreret en halvering af fødselstallene i løbet af 50 år.

Da der ikke på nogen måde er tegn på en stigning i fertiliteten, må vi forudse, at vi inden for en overskuelig tidsramme i disse og andre lande vil se yderligere fald.

På denne alvorlige baggrund opfordrer vi til en tværfaglig forskningsindsats med det formål at samle nogle af verdens førende forskere på danske universiteter, så der opbygges en platform med et stærkt internationalt netværk, der kan styrke forskningen og udvikle nye metoder til udredning af alle aspekter af ultralav fertilitet.

Der er tydeligvis behov for mange forskellige forskningsekspertiser, herunder forskere med biologisk, medicinsk, genetisk og samfundsvidenskabelig baggrund.

En forskningsplatform om den ultralave fertilitet bør satse bredt og kunne organiseres omkring nogle afgørende temaer og spørgsmål:

• Resulterer industrialisering af vores moderne samfund, herunder den stigende brug af fossile brændstoffer, i dårlig fertilitet?

Ufattelig mange moderne produkter, som vi kommer i kontakt med, produceres ud fra olie, f.eks. kemiske stoffer, herunder ftalater, bisfenoler, dioxiner, pcb og pesticider samt emballage, kosmetik, legetøj, maling og andre byggematerialer i huse og transportmidler.

Og affaldsstoffer fra forbrænding af kul, benzin, olie og forbrugsprodukter havner i luften, som vi indånder. Undersøgelser fra de senere år viser entydigt, at vi alle er forurenet med utallige kemiske stoffer, der kan påvises i prøver fra blod, urin, sæd, fostervæske og modermælk.

Og både eksperimentelle studier og humane undersøgelser tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem sådanne kemiske eksponeringer og dårlig sædkvalitet og kræft.

Mest tankevækkende er måske, at fostre synes særlig påvirkelige, og tilmed kan fostereksponering have langtrækkende følger i form af ufrugtbarhed og kræft.

I denne forbindelse er det interessant, at det har vist sig, at mænd, som blev født under Anden Verdenskrig, havde nedsat risiko for at få testikelkræft i voksenalderen.

En hypotese er, at lavere industriel eksponering under krigen kan have spillet en rolle, idet import og forbrug af olie, kul og andre industriprodukter gik kraftigt ned.

• Hvilken rolle spiller kontraception?

Kontraception spiller utvivlsom en rolle for fødselstallene. Men nedgangen i fertilitetsraten begyndte i Danmark allerede i 1901, længe før indførelsen af p-pillen (i 1960’erne), blot afbrudt med knæk i kurven under og efter de to verdenskrige.

Det tyder på, at andre samfundsfaktorer end brug af moderne kontraception må have haft indflydelse på de fødselstal, vi har set gennem det sidste århundrede.

• Hvilken rolle spiller vores livsstil?

Vi ved allerede, at mødres rygning kan være afgørende for funktionen af testiklen hos et drengefoster og dermed for fertiliteten hos en søn, men vores viden om kostens rolle for unges fertilitet er ringe, for ikke at tale om betydning af unges ret udbredte misbrug af nydelsesmidler.

• Er børnefamilier for stressede?

Børnepasning og arbejdsliv har altid været svært foreneligt, og i takt med at flere og flere mennesker bliver uddannet og gør karriere, er børnepasnings- og øvrige omkostninger blevet en stor udfordring for mange par. Men hvilken rolle spiller det for det generelle billede?

• Hvad er unges reproduktive ønsker?

Der er i høj grad brug for samfundsvidenskabelig grundforskning, hvor solide data om unges reproduktive ønsker og planer tilvejebringes.

At ønske sig børn anses ofte for at være en ’naturlig’ del af det at være et menneske, men vejen til at få børn samt familiens størrelse er under forandring, alt imens en voksende gruppe ikke får børn.

I Danmark forbliver 21 procent af mændene således barnløse. Hvor stor en gruppe, der helt fravælger at få børn, er ikke kendt.

Men vi har god viden om, at mange mænd nu har så dårlig sædkvalitet, at man må forvente fertilitetsproblemer. En faktor, som ofte nævnes i forbindelse med de lave fødselstal, er udskydelse af børnefødsler.

Den gennemsnitlige alder ved første fødsel for kvinder har været i stigning verden over, og i mange lande ligger den omkring de 30 år, eftersom par vælger at udskyde familiedannelse til fordel for uddannelse, karriere og økonomi.

Men denne teori støttes ikke af historiske data fra Danmark. I begyndelsen af 1900-tallet, hvor kvinder i gennemsnit fik 4 børn, var gennemsnitsalderen for fødende kvinder, som den er i dag.

Af hensyn til kommende generationer og industrialiserede landes fremtid er det væsentligt, at danske universiteter kommer i gang med disse svære og meget væsentlige forskningsemner.

Hvis vi ikke reagerer, ser det ud til, at fødselsunderskuddet blot vil blive større og større, årti efter årti. Kortvarige stigninger, som indimellem kan ses et par år, viser sig blot at være krusninger på en nedadgående kurve.

Nogle vil måske mene, at færre fødsler er en positiv udvikling i en tid med menneskeskabt klimaforandring. Men selv om konsekvenserne af faldende fertilitet kan være svære at forestille sig efter så mange årtiers fokus på overbefolkning, er vi nødt til at klæde os på til konsekvenserne.

Kun forskningssamarbejde i høj international klasse vil kunne løfte den komplicerede opgave at finde årsager til den ultralave fertilitet. Forskningen vil også pege på løsninger, så man undgår, at vores efterkommere kommer til at leve i samfund med uønsket underbefolkning.