Antropologisk Etik i Tidsskriftet Antropologi
Ansatte fra Institut for Antropologi har bidraget til den seneste udgave af Tidsskriftet Antropologi i form af både artikler og kronikker, 
som indkalder til et temanummer om etiske problemstillinger i forskningen.
Videnskaberne er gennem de seneste årtier blevet underlagt politisk styring og et relevansbegreb, hvor videnskabelig praksis vurderes ud fra målbare bidrag til samfundsøkonomien. Men hvad med videnskabernes forpligtelse til hele tiden at gentænke, hvad der udgør relevante problematikker, og til at producere viden, der adresserer bredere nationale og globale problematikker, og hvor målet ikke kan reduceres til kroner og ører?
Med dette nummer inviterer de til bidrag, der diskuterer deres rolle som forskere inden for videns regimer, hvor de forventes at alliere sig med forskellige og ofte modsatrettede interesserer i og uden for deres felter. De stiller spørgsmålene: Hvem producerer vi egentlig viden for, og hvad er de etiske, sociale og politiske konsekvenser af vores forskningspraksis? Temanummeret tager afsæt i nyere debatter om antropologiens relevans – som fx formuleret i Meskell & Pels’ (2005) ide om embedded ethics – for at flytte spørgsmålet om forskningens betydning ud i felten og dens relationer, og i den såkaldte ”ethics of taking sides” (Armbruster 2008), som fordrer en konstant etisk refleksion i forhold til arbejdet som antropolog.
Temaredaktionen har bestået af Bo Wagner, postdoc Dan Vesalainen Hirslund og Hanne Veber.
Artiklerne er skrevet af ph.d.-studerende Alexandra Ryborg Jønsson, Birgitte Bruun og adjunkt Line Hillersdal.
Kronikkerne er skrevet af lektor Hanne Overgaard Mogensen, Marie Kolling, ph.d.-studerende Jazmin Mølgaard Cullen, postdoc Anja Simonsen, postdoc Birgitte Gorm Hansen, postdoc Perle Møhl, professor Morten Axel Pedersen, seniorrådgiver Steffen Jöhncke samt studerende Clara E. Folkmann von Stöcken Musaeus.