Ph.d.-afhandling: Galskabens bureaukrati – Københavns Universitet

Institut for Antropologi > Forskning > Publikationsomtaler > Ph.d.-afhandling: Gals...

13. januar 2014

Ph.d.-afhandling: Galskabens bureaukrati

- en antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Ph.d. afhandling af Julie Rahbæk Møller, Institut for Antropologi.

Denne afhandling handler om diskrepansen mellem idealer og betingelser hos embedsmænd, socialarbejdere og psykisk syge borgere i Københavns Kommunes Socialforvaltning i Danmark.

Titlen refererer til, at vi i Danmark har et bureaukrati, som tager sig af samfundets svageste, herunder mennesker med sindslidelser, men den peger også på, at bureaukratiet kan opfattes som galskab på grund af dets indviklede struktur, processer og praksisser.

Afhandlingen søger at skabe en forståelse for, hvordan politik gennemføres i praksis i Københavns Kommunes Socialforvaltning, og det empiriske fundament består af 8 måneders intensivt feltarbejde på to socialpsykiatriske bosteder i København, mere end 3 års feltarbejde blandt embedsmænd i centralforvaltningen samt forskerens egne erfaringer fra embedsmandsværket.

De fem analytiske kapitler handler om:

  • Hverdagslivet
  • Udviklingen
  • Tiden
  • Møderne
  • Sammenhængen

Her vises det, hvordan man i de tre sociale handlerum (beboere, socialarbejdere og embedsmænd) forsøger at skabe en social orden samt mening og sammenhæng i en hverdag, som ofte bliver opfattet som kaotisk, da handlerummene griber ind i hinanden og betinges af og betinger handlingerne i de andre sociale handlerum.

Diskrepansen imellem idealer og betingelser bliver til et problem for embedsmænd, socialarbejdere og beboere, når den sociale orden, de forsøger at skabe, bliver til en anden form for social orden end den intenderede - den handlen, som skal bidrage til at skabe en social orden, kan i det ene handlerum opfattes som rationel og logisk, mens den i det andet handlerum potentielt kan opfattes som meningsløs og uorganiseret.

Hvad får man ud af at studere kompleksiteten på kryds og tværs? Hvad får man ud af at se på Socialforvaltningen igennem de sociale handlerum?

Konstruktionen af de sociale handlerum åbner op for at anskue Socialforvaltningen igennem flere bureaukratiske niveauer, som knytter an til den sociale orden på den ene side og kaos på den anden. De viser, hvordan der i Socialforvaltningen bliver skabt en sammenhæng på trods af de mange frustrationer, dilemmaer og paradokser – ingen af handlerummene bryder sammen – men alle forsøger for så vidt at tilpasse sig bureaukratiets orden.

I modsætning til fx USA, som i højere grad lægger vægt på den individuelle frihed, mener danskere grundlæggende, at systemet er godt, men at det kan blive bedre. Velfærdssamfundet er en grundlæggende del af danskernes selvopfattelse og en del af vores erfaringer fra vi bliver født.

Vi har ikke kun sammenstød med systemet – vi har også positive erfaringer, fordi det på mange måder letter vores liv. Vi har mange forhåbninger til det – og derfor også mange krav, og afhandlingen viser, hvordan de idealer, man har om det danske velfærdssamfund bliver udfordret af andres idealer og af de muligheder og begrænsninger individet har for at handle.

Du kan købe afhandlinge hos ademic Books (academicbooks.com), Øster Farimagsgade 5, DK-1353 Copenhagen K.