Forskning med samfundsmæssig impact

Hvad var målet med projektet?
Målet med forskningsprojektet ’Sammen om nabostøj – anbefalinger til håndtering af nabostøj’ var at udvikle løsninger til hverdagsproblemer, der opstår omkring nabostøj. En af projektets specifikke mål var at præsentere et værktøjssæt til beboere, bestyrelser og administratorer, som de kan bruge til at løse støjrelaterede problemer i fællesskab.

Hvilken impact har forskningen haft?
Forskningsprojektets fund blev samlet i en letanvendelig håndbog, der formidler 12 specifikke råd til, hvordan beboere, bestyrelser og administratorer kan håndtere de udfordringer og konflikter, der opstår, når naboens hverdagslyde bliver til generende støj. Projektet hjalp med at gøre beboere, bestyrelser og administratorer opmærksomme på vigtigheden af lydisolering, og fremhævede derved, at nabostøj ikke kun forårsages af uhensigtsmæssig adfærd og manglende tolerance.

Håndbogen er tilgængelig online og kan downloades gratis her.

Hvordan blev ændringerne skabt?
Projektets resultater stammer fra en serie af workshops og interviews med beboere og specialister i byggeindustrien. Udover aktivt at involvere beboerne samarbejdede forskere også med en akustiker, og anvende indsigter fra det tidligere projekt 'Hvad er nabostøj’. Input fra alle deltagerne blev anvendt i udarbejdelsen af de 12 råd, som forskerne præsenterede i håndbogen.

Læs mere om projektet her.

Hvad var målet med projektet?
I årene 2016-2017 skete en række terrorangreb i Europas byrum – blandt andet i København. Indtil da havde alle offentlige danske bygninger og byrum været åbne for offentligheden uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger eller barriere. Da terror kom til Danmark, fulgte spørgsmålet om, hvordan man skulle forholde sig til denne akutte trussel.

Hvilken impact har forskningen haft?
I et land hvor der indtil for nyligt var få protokoller for sikkerhed og terrorbekæmpelse, har The Danish Counterterrorism Network spillet en nøglerolle i udviklingen af et samarbejde, der hviler på et fælles sprog og konturerne af en dansk tilgang til terrorbekæmpelse. Stine Ilum og de 12 netværksmedlemmer udviklede en grønbog om terrorbekæmpelse i Danmark, som man kan læse her.

Ilum har gennem projektet rådgivet nordiske storbyer i spørgsmål om tryghed og sikkerhed, og publicerede en praktiskværktøjskasse til, hvordan byer kan skabe sikre byrum.

Indsigter fra forskningen blev præsenteret til danske kommuner, Politiets Efterretningstjeneste, interesseorganisationer, ved industrikonferencer samt i medierne og i film.

Hvordan blev ændringerne skabt?
Som del af hendes forskning i terrorbekæmpelse i Europa har Ph.D. Stine Ilum fulgt udviklingen af en ny sikkerheds- og terrorbekæmpelsesindustri i Danmark. Med målet om at samle både etnografisk data og at bidrage til feltet gennem sin forskning, har Ilum etableret The Danish Counterterrorism Network. Det er et professionelt netværk med mere end 50 medlemmer, der arbejder med terrorbekæmpelse i Danmark – fra kommuner, statsstyrelser, FN og politiet, til arkitektfirmaer, sikkerhedsselskaber, forskere og infrastrukturbureauer.

Hvad var målet med projektet?
I lyset af klima- og biodiversitetskrisen er Danmarks landbrugslandskab ved at undergå forandringer. Dette projekt har til mål at udvikle en metode, der bruger fortællinger i samskabelsesprocesser indenfor naturprojekter og multifunktionel jordfordeling. Målet med multifunktionel jordfordeling er at samtænke forskellige ønsker og krav til landskabet, f.eks. landbrug, rekreation, naturbeskyttelse, energiproduktion og reduktion af drivhusgasser.

Hvilken impact har forskningen haft?
Ifølge projektpartnere har samarbejdet ændret måden, de tænker på borgerinddragelse og samskabelse. Dette har genereret en øget opmærksomhed på lokale aktører og borgeres fortællinger om landskabet, og hvordan kommuner og andre myndigheder kan mobilisere deres viden i planlægningsprocesser. Som en projektpartner beskrev det: ”At administrere natur handler om at administrere mennesker. Det er nyt for vores måde at tænke på.” Ligeledes delte en landmand, at projektet har forbedret dialogen mellem landmænd og aktører fra den offentlige sektor. Projektet er nu i gang med at teste en metode, som bruger fortællinger som et værktøj for samskabelse.

Projektet har givet konkrete input til evalueringen af den multifunktionelle fordelingsordning, som blev fremsat af Landbrugsstyrelsen i 2022. I møder og høringer har projektet været fortaler for en landreform i Danmark.

Hvordan blev ændringerne skabt?
Forskere samarbejdede med tre kommuner og Naturstyrelsen om processer af multifunktionel jordfordeling i tre områder af Midtjylland. Forskere undersøgte fortællingerne, der kredsede sig om landskaberne, hvordan deres funktioner og værdier blev forhandlet, og hvilke nye landskaber, der opstod i processen.

Samarbejdet blev omsat til konkrete metodiske værktøjer for samskabelse af landskabet og borgerinddragelse i natur- og landskabsprojekter. Derudover har projektet udviklet policy briefs og opretholder en løbende dialog med stakeholders med henblik for at informere politisk beslutningstagen om fremtidig landanvendelse.

Hvad var målet med projektet?
I 2016 indledte forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet sammen med en række danske og svenske kommuner og byer det 3-årige forskningsprojekt Smart Cities Accelerator. Målet med forskningen var at undersøge, hvordan man kan optimere bæredygtige energisystemer og skabe bedre indeklima i offentlige bygninger.

Projektet begyndte i folkeskoler i Høje Taastrup Kommune: Klasselokalernes indeklima er nemlig afgørende for både læreres og elevers trivsel og for elevernes læring. Et højt energiforbrug i skolernes bygninger koster også dyrt på de kommunale driftsbudgetter, og udleder unødige mængder CO2.

Hvilken impact har forskningen haft?
Projektet resulterede først i det digitale redskab www.skoleklima.dk. Her samlede forskerne deres viden, så brugerne kunne følge bygningens niveau for CO2, temperatur, støj og fugtighed. Det gav lærere og elever mulighed for at forbedre indeklimaet (ved at åbne vinduet mv.), når de så, at fx CO2-niveauer var for høje. Derudover gav redskabet skolernes servicepersonale overblik over bygningernes forbrug og aktuelle tilstand.

Samarbejdet med universiteternes forskere fik også snart kommunen til at foretage investeringer i skolens bygninger, der straks forbedrede indeklimaet for skolens børn og voksne.

Senere har redskabet udviklet sig til virksomheden Climify, som i samarbejde med virksomheder som Velux, Danfoss og Panasonic i 2023 har modtaget 12,7 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden til at udvikle brugerdrevet løsninger til monitorering af indeklima. 

Hvordan blev ændringerne skabt?
Da forskerne analyserede de tekniske data fra skolerne, viste det sig hurtigt, at indholdet af CO2 i luften i en række klasselokaler var for højt, og det gik ud over elevernes evne til at koncentrere sig.  Antropologernes feltstudier blandt elever og personale viste derudover, at oplevelsen af indeklimaet varierede fra person til person, hvilket gjorde det svært for lærerne at løse problemet og for skolerne at påvise over for kommunen, at deres indeklima var dårligt.

Forskerne udarbejdede derfor metoder og værktøjer, som personalet på skolerne - og på sigt også eleverne – kunne bruge til at skabe et databaseret overblik over indeklimaet. Det gav skolerne og politikerne i kommunen et fælles valideret beslutningsgrundlag for renovering af de udsatte skolebygninger.