Hold fingrene væk fra min tvilling

Stolen vipper fra side til side. Skrat skrat. Ask tager en håndfuld slik og spiser et stykke ad gangen. Hans kæbemuskler spændes. Skuldrene er blevet større og hans hår er også blevet mørkere, tænker jeg. Mange af mine veninder har et godt øje til ham. De synes han er androgyn- smuk, fortæller de mig altid. Hans lyseblå øjne, markerede kæbe, brede smil og lige tænder, og den måde han danser på. Især den måde han danser på. De elsker det. Jeg gider ikke have de flirter med ham. “Hold fingrene væk fra min tvilling”, siger jeg altid. Ikke kun til dem. Bare generelt til alle. 

Han trækker op i ærmet. En halvnøgen skaldet mand med hår på brystet, titter frem. 

“Mange tror, at det her er en mand der er i bad. Alt efter om jeg føler mig tryg eller ej, så fortæller jeg historien bag det, ellers så lyver jeg bare. Folk stiller mig altid 5000 spørgsmål om det” siger han og løfter brynene mens han kaster mere slik i halsen.

Det er Asks første tatovering som han fik da han var omkring 20 år. Ved første øjekast, fremstår manden meget maskulint, indtil man ser hvilken posering han står i, forklarer Ask og minder mig om poseringens historie fra det kommercielle Vogue, Madonna og RuPaul´s dragrace, hvor danserne skifter mellem skarpe poseringer, typisk med hænderne over hovedet.

“Jeg fik den jo før jeg startede på hormoner. Så nu har den fået en ekstra betydning fordi den også betyder det der med at være mand nok til sagtens at kunne danse feminint” siger han og spiser noget mere slik.

Jeg har set Ask danse som manden på hans arm før. I weekenden var vi til fest og gal hvor vi dansede løs. Jeg poserer med ham. Det er ikke for sjov, men bare vores måde at danse på. Han er bedre til det end mig, tænker jeg, mens jeg observerer hans hænder bevæge sig i diskolyset i forskellige poseringer. Det er ikke altid at han kun danser ved at posere.  Han bryder også ud i breakdance. Lægger sig på jorden og begynder at lave ormen. Vores mor plejede at blive sur over det. Det var noget bras at have købt alle de nye kjoler til ham, som alligevel flækkede, når Ask besluttede sig for at lave ormen til fester. Strømpebukser, kjole og underbukser. Det hele flækkede til galla i 8. klasse, da han lavede ormen og ramte et søm i gulvet. Jeg glemmer det aldrig. Jeg tissede i bukserne af grin den aften.

Hans pegefinger strejfer over mandens skaldede isse. 

“Altså den her tatovering er jo ikke lige så farlig for mig på samme måde som hvis jeg havde en regnbue”

“Hvad mener du?”

“Altså hvis jeg var et sted der var anti-lgbt+, så kunne jeg komme i fængsel, blive slået ned eller blive dræbt for den sags skyld. Den her tattoo er jo mere diskret” 

Stolen skriger. Skrat skrat.   

Søhesten

Ask og jeg har festet meget. Vi har snart 10-års jubilæum for fest. Vi elsker det, men det har ikke altid været nemt at feste. Jeg husker en aften da vi var 18 år.  Vi valgte at tage på Gothersgade af alle steder. Køen var ikke engang lang. Jeg kom ind med det samme, men Ask blev holdt tilbage. Han havde et pigenavn dengang. Vagten ville ikke lukke ham ind. ”Jeg ser en pige i passet, og en mand foran mig” sagde han.  Jeg gik lige i fjæset på vagten. Aldrig har jeg set så rødt før. Han skubbede mig ned i fliserne. ”Jeg skal nok få dig fyret” råbte jeg af ham.  Han skulle bare holde sig fra min tvilling. Han skulle. 

“Systemet, eller cistemet, som jeg nogle gange kalder det. Det passer ikke til mig. Jeg vil gerne have brede skuldre. Jeg vil gerne udtrykke mig maskulint. For eksempel har jeg på ingen måder lyst til at gå i nederdel.Jeg vil gerne passe ind i kassen”. 

Skrat skrat. Han øjne bliver til glas.

Han trækker længere op i trøjen. En søhest viser sig. 

“Videnskaben kan ikke putte to køn ned over søheste. De prøver at dele dem op i han og hun, men de er bare sådan pff. De gør bare lige hvad de vil ”, siger han og smiler.

Han har brugt mormors penge på tatoveringen. Det er hendes tattoo, understreger han og optegner søhesten med tomlen.

“Det er f.eks. manden der bliver gravid også sprøjter han ungerne ud sådan shhhhh haha helt skørt” siger han og folder hænderne i en luftpistol. Mens han fyrer fiktive skud af søhesteunger af, griner han så meget, at stolen skratter en ekstra gang.

“Så det er også ligesom for at udfordre kønsrollerne” fortsætter han. ”Det er sådan…folk ved ikke om den her er en han eller hun. Det er bare en søhest og folk accepterer det bare”.

Minoritetsstress

I byen støder Ask igen og igen på et sted hvor det er svært at udfordre kønsrollerne, men også umuligt at undgå dem. Stedet kaldes offentlige toiletter.

“På mandetoilettet er der typisk kun en bås, og den bliver brugt til enten at skide, kaste op eller tage coke i. Det er akavet for mig at stå i kø til den, for folk spørger mig hele tiden, hvorfor jeg ikke bare går ud og bruger pissoiret". For at undgå den situation, har han prøvet at stille sig i køen til dametoilettet, men her bliver han bedt om at skride og tisse på gaden i stedet, men på gaden er han bange for at blive slået ned. “Hvis nogen ser mig sidde ned og tisse, og de så finder ud af at jeg ikke har en tissemand, så er jeg seriøst bange for at få tæsk” forklarer han.

I dag bruger han kun mande toilettet, og må derfor finde sig i mænd der kommer ud af båsen med afsluttende bemærkninger såsom; “Held og lykke” eller “Jeg ville ikke gå derud hvis jeg var dig”, efter at de har været ude at tømme ryggen eller sniffe en bane, fortæller Ask, mens han mimer mændenes stemmer, og lader som om han har en tissemand i hånden. Vi flækker af grin, men pludselig stopper han med at grine og sætter sig ned på stolen. “Omklædningsrummet er også slemt” siger han. “Jeg vil helst ikke være der, for jeg har ar og jeg har ikke nogen pik”. Forleden tog han et bad efter at have straffet jern i PureGym. Han havde travlt den dag, og kunne derfor ikke nå hjem og bade, som han plejer. “Der var heldigvis ikke nogen derinde, men jeg rystede af skræk hele badet igennem, for hvad hvis nogen skulle se mig”, siger han mens han tager sig til skuldrene og laver rystende bevægelser.

Offentlige toiletter og omklædningsrum er kun få ud af mange hverdagssituationer, hvor Ask oplever at han ikke passer ind i normen, hvilket han siger fører til en minoritetsstress.

Oprøret

Ask tager noget mere slik i munden og klapper hænderne mod brystkassen. I bevægelsen falder hans højre ærme ned, så jeg kan ane bunden af søhestens hale. 

“Ser du egentlig dig selv som en søhest?”, spørger jeg ham. 

"Nej, for jeg ser mig selv som mand. Hankøn. Jeg ser ikke mig selv som en søhest”  

“Ville du ønske vi kunne leve i en verden hvor vi alle sammen kunne være søheste?”

“Nej. Folk siger tit; Hvorfor kan du ikke bare være dig? Det ville være bedre hvis vi levede i en verden der ikke havde nogle køn. Men jeg vil jo gerne have et køn. Jeg vil jo gerne være en mand, og jeg har lavet det skift for at kunne være mig selv og for at kunne leve. Jeg ville bare ønske at folk accepterede at man kan skifte fra en kasse til en anden”.

Han tager noget mere slik. Jeg begynder at bide negle og vender blikket mod den skrattende stol. Jeg bliver nødt til at kigge derhen, når mine øjne også bliver til glas. Vi kan jo ikke være to med glasøjne. 

Ask strejfer den skaldede mands isse. 

“Jeg bliver glad når jeg kigger på ham. Det her er mit oprør.”