24. marts 2026

Højskole

Tegneserie

af Mette Lind Kusk og Line Høj Høstrup

Fortællingen ’Højskole’ er en ud af i alt ni mindre fortællinger i tegneserien ’Nuancer. En hverdag efter flugt’, som er resultatet af et eksperiment i krydsfeltet mellem kollaborativ antropologi og grafisk formidling.

Elever sidder i en foredragssal på en højskole. Simon er kommet på højskole og er vild med at kunne bruge sine dage på idræt, håndværk og fællessang. Taleboble (elever synger): “Hey how for Jutlandia, hun kommer som kaldet til slaget. Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt og sømanden hjemvendt fra havet.” Taleboble (Simon): “Hvad var det nu den hed, den der sang med skibet?”. Taleboble (elev uden navn): “Jutlandia. Den er lavet af en fyr der hedder Kim Larsen.” Taleboble (Simon): ”Kim Larsen?”. Taleboble (Isam): “Ja, ham skal du kende! Han har lavet en masse hits og er total vigtig dansk kultur!”. Taleboble (Simon): “Ok. Kim Larsen, det skriver jeg lige ned…”. Taleboble: ”Det er vildt fedt at vi synger så meget. Jeg er glad for at lære så mange danske sange.”

På værelset. Simon taler med sine to venner Isam og Erik. Taleboble (Simon): “Øjeblik, jeg skal bare lige finde mine fodboldstøvler.” Taleboble (Isam): “Er det dig og din familie?” Taleboble (Simon): “Ja, det er billeder fra Aalborg og fra flygtningelejren i Rwanda.” Taleboble (Isam): “Hvad laver du der?” Taleboble (Simon): “Min lillebror og jeg er ved at gøre jorden klar til at så majs.” Taleboble (Erik): “Hvad? Havde I ikke maskiner til den slags?” Taleboble (Simon): “Nej, det måtte vi klare med muskelkraft.” Taleboble (Simon): “Her var de! Lad os komme afsted.”

På højskolens fodboldbane og redskabsrum. Taleboble (foldboldtræner): “Tak for at hjælpe med oprydningen, Simon!” Taleboble (Simon): “Intet problem, jeg lægger bare lige det her i redskabsrummet.” Simon overhører vennerne tale udenfor redskabsrummet. Taleboble (ven): “Fuck, mand. Tænk sig at Simon bare har knoklet i marken hele sin barndom.” Taleboble (Isam): “Det må have været svært at skaffe mad nok i flygtningelejren…” Taleboble (Erik): “Ja, men jeg tror at det er meget normalt, at afrikanere ikke har råd til at sende deres børn i skole. Så det er ret flot at han kan følge med os andre i timerne!” Simon bryder ind i samtalen. Taleboble (Simon): “Hallo, jeg har altså gået ligeså meget i skole som jer!” Taleboble (Isam): “Men jeg troede at du arbejdede i marken?” Taleboble (Simon): “Det var altså bare vores have, hvor jeg hjalp lidt til!” Taleboble (Erik): ”Nåh…” Taleboble (Simon): “Tror du bare at alle afrikanere går rundt i laser og sulter???” Taleboble (Erik): “Nåh… Du er da ret tynd, bro…” Taleboble (Simon): “Det er du da også!”

Taleboble (Erik): “Undskyld, Simon. Det var jo ikke fordi, at jeg tænkte dårligt om dig. Jeg synes jo, du er sej!” Taleboble (Simon): “Men det føles bare som om, at du tænker, at alle afrikanere er ens.” Taleboble (Simon): ”Der er faktisk over en milliard mennesker i Afrika, så hvor ens tror du lige vi er?” Vennerne bliver stille. Taleboble (Isam): “Hey, hvad med dig selv?” Taleboble (Simon): “Mig!?”Taleboble (Isam): “Ja! Da vi mødte hinanden, sagde du til Erik at du troede muslimer var sådan nogle mega hellige typer, der bare gik og sagde haram, haram, haram til alting!” Taleboble (Simon): “Nå ja, det troede jeg måske… Taleboble (Isam): ”Det syntes jeg altså bare var sjovt, men det er da også total meget en fordom!”

Taleboble (Simon): “Ja, det har du ret i. Undskyld, Isam…” Taleboble (Isam): “Og undskyld til dig, Simon.” Taleboble (Isam): “Vi skal vist alle sammen passe på, hvad vi går og tror om andre, før vi kender dem. Også selvom det ikke altid er ondt ment.” Taleboble (Erik): “Hvad med mig? Havde I nogle fordomme om mig?” Taleboble (Isam): “Hmmm, der er vist ikke nogle af mine fordomme om danskere, der er modbevist…” Taleboble (Simon): ”Haha” Taleboble (Erik): ”Hvad?” Taleboble (Isam): “I spiser jo fx alle sammen bacon morgen, middag og aften.” Taleboble (Isam): “I smækker seriøst jeres flag på alting ved enhver festlig lejlighed…” Taleboble (Simon): “Og I tør ikke small-talke med fremmede…” Taleboble (Erik): “Kæft, I er åndssvage.” Taleboble (Simon og Isam): “Hahahaha!”

Syv unge med flugterfaring har igennem workshops bidraget til at skabe fortællingerne med afsæt i egne erfaringer, og de rummer en stor grad af nuancer: at blive genbosat er sjældent en entydig positiv eller negativ oplevelse, men mange ting på en gang. I arbejdet med at udvikle fortællinger i samarbejde med de unge, som min forskning kredser omkring samt toprofessionelle illustratorer, er forskellige elementer blevet flettet sammen: indtryk og indsigter fra mere traditionelt feltarbejde med nyligt genbosatte familier er blevet vævet sammen med de unges ideer og personlige erfaringer samt illustratorernes streger og farver. Det grafiske format muliggør formidling, der er erfaringsnær, og hvor fortællingerne ikke kun bæres af ord. Gennem kombinationen af ord, billeder og farver smelter viden, følelser, tanker og sanselige hverdagserfaringer sammen.

Fysiske eksemplarer af tegneserien kan lånes som klassesæt til undervisning i grundskolen. Læs mere og lån klassesættene.

Tilgå den fulde version af tegneserien.

Emner