Fuldtidsmor
af Regitze Lundgren Pedersen, 20. juni 2025

Kultur
I taler om kultur(er)
“selvstændighedskultur”
“adskillelseskultur”
“institutionskultur”
“arbejdskultur”
samfundets normer
strukturer
Alt sammen for at forklare
at vi er blevet lullet ind i en særlig fortælling
En myte
der har normaliseret
at adskille børn fra deres forældre
så mor og far kan gå på arbejde
bidrage til samfundet
mens børn passes af professionelle
i landets institutioner
Forældre kan ikke varetage
en ordentlig socialisering
en passende stimulering
af deres egne børn
Natur
I taler om naturlighed
mor-barn-relationen
Om en helt speciel
“forbundethed”
“symbiose”
“tilknytning”
Om et særligt
“moderinstinkt”
“bånd”
Et bånd der skyldes
moderskabets forandrende kraft
dets fysiske transformation
kvindekroppen
fordi du som kvindekøn
bærer
føder
ammer
barnet
oplever hormonelle ændringer
en unik følsomhed
Kvinder føder ikke blot børn
de fødes som mor
når naturen rammer
tager over
som en ustyrlig
ukontrolleret
urkraft
Moderskabets magt
er uforudsigeligt
Det er en overgangsrite
brydningstid
konfrontation
Mødet med moderskabet
er en transition
Forestillinger
prioriteter
værdier
drømme
ændres
For…
hvad er min natur
hvem er jeg
(som mor)
?
Eksklusion
Ensomhed
Kritiske bemærkninger
Undrende spørgsmål
Fordomsfulde kommentarer
Fra
familie
venner
partneren
bekendte
fremmede
folk i Netto
fra en selv
Fordomme der kredser om
hvordan kan du holde det ud?
savner du ikke arbejdsmarkedet?
er I blot derhjemme?
ser dit barn andre børn?
er det ikke synd for dit barn?
hvor længe skal du hjemmepasse?
skal dit barn ikke snart i institution?
er det ikke et skridt tilbage i kvindekampen?
og hvad med ligestilling og feminisme?
Fordomme der fører til
tvivl
usikkerhed
et forventningspres
for er jeg så god nok?
gør jeg det godt nok?
”Hjemmepasnings”-ordet
Et ord
der rummer
fordomsfulde forventninger
Et ord
folk forstår
Et ord
I tager til
afstand
Inklusion
Instagramsider
Facebookgrupper
Influencers
Tekster om
“tryg tilknytning”
“det nye børnesyn”
“det gamle børnesyn”
“spejling”
“regulering”
“barnets første (3) år”
En slags pensum
Positive reaktioner
om muligheden for at gøre det
tiden med børnene
En tid
der ikke kommer igen
Legestuer
Legegrupper
Kirker
Biblioteker
Bemandede legepladser
Rytmik
Børneyoga
Voksenkontakt
Ligesindede
En osteklokke
En boble
Et fællesskab
Kaos
Se hvor du placerer dine fødder
Legetøj alle vegne
En bog om følelser
Spildte drikkevarer
Afgnavet mad i sofaen
Tis
Lort
Grædende
Grinende
Opmærksomhedssøgende
Børn
”Mor”
“Moar”
“Moaaar”
”Undskyld, jeg bliver lige nødt til at gå ind og tjekke”
Børneprogrammet der kører på TV’et
Musikken som spiller fra IPad’en
White noise i baggrunden
”Vil du have havremælk i din kaffe?”
”Kille, Kille, Kille”
Et barn på mit skød
der nusser mig blidt under hagen
med sin lille barnehånd
Fokus Regitze
bevar fokus
fokus hvorhen?
Ro
Jeg forlader rummet
med et træt hoved
Overstimuleret
af de mange børnestemmer
det lyd(over)fyldte lokale
Ro
Endelig ro
En pludselig kontrast
Fra støj
Til stilhed
Jeg trækker vejret ind
Puster ud
”Arhhh”
Lydtæppet forsvinder
Roen rammer
Lettelsen indtager
Jeg har fri for i dag
Men I kan ikke løbe fra larmen
de konstante behov I skal møde
omsorgen I skal give
‘Mig-tid’ er et fremmed koncept
Kærligheden
meningsfuldheden
minderne
kompenserer for alt dette
I kan dvæle i larmen
I ofrer gerne roen
Gennembrud / En ny verden
Pludselig begynder jeg at stille spørgsmål
Spørgsmål til alt det
jeg før har taget for givet
”Sådan er det bare”
Hvorfor bruge sut
når barnet vil have bryst?
Hvorfor stoppe amning
hvis barnet finder tryghed ved langtidsamning?
Hvorfor placere mit barn i en klapvogn
når det kan sove tæt på min krop, bæres i en vikle eller i en slynge?
Hvorfor skal børn sove i egen seng
når samsovning er en mulighed?
Hvorfor skal børn tidligt adskilles fra deres primære omsorgsperson
for i stedet at være sammen med fremmede voksne?
Hvorfor vægte karriereliv over familieliv?
Samfundets behov over familiens behov?
Hvorfor er lønnet arbejde ikke lige så værdifuldt som omsorgsarbejde?
Hvorfor har vi indrettet et hamsterhjuls-samfund
hvor stress, travlhed og mistrivsel er en præmis
hvor faste rutiner, rytmer og back-to-back aftaler er hverdagskost
hvor work/life balance er noget de færreste mestrer
hvor ro, fleksibilitet og frihed er en sjældenhed
Hvorfor?
Hvad hvis jeg
Stopper op
Mærker efter
Går mod strømmen
Fremfor at følge strømmen
Prioriterer
Træffer et aktivt valg
Et valg, om at gøre noget andet
Kan hjemmepasning være løsningen?
***
Til læseren
Den etnografiske digt-række blev til på kurset Etnografisk tekst og bygger på et 3,5 måneders feltarbejde i 2023, hvor Regitze Lundgren Pedersen undersøgte, hvorfor kvinder i Storkøbenhavn vælger at hjemmepasse[i]. Ved at eksperimentere med det etnografiske digt og listen som form afprøver digtene, hvor mættet en fortælling kan blive med få, men præcise ord. De fremviser dominerende tematikker og kontraster fra felten og forsøger – gennem kondenserede billeder – at skildre, hvordan det er at være hjemmepasser i en verden fuld af modsætninger: fællesskab og fordomme, meningsfuldhed og bekymringer, strukturer og frihed. Hvert liste-digt viser et aspekt af hjemmepasning, som bidrager til et samlet hele.
*Når forfatteren bruger 'I' og 'jeg', portrætteres mødrenes fortællinger om valget om at hjemmepasse. I digtet Ro henviser ‘jeg’ dog til etnografen selv.
Illustration
Linoleumstryk af Regitze Lundgren Pedersen (2024)
Noter
[i]Pedersen, Regitze Lundgren. 2024. “Fuldtidsmor” – En antropologisk undersøgelse af hjemmepasning blandt mødre i Storkøbenhavn. Kandidatspeciale, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.