B. LONGINGS

Jeg vil sige

Jeg er en 15-årig pige som bor i Frydenlund

jeg kæmper for intet

lies on lies
lies on lies
lies on lies
lies on lies
lies on lies
lies on lies

jeg kæmper for mig selv

jeg kæmper for at blive et bedre menneske

jeg kæmper for min familie

jeg kæmper for at komme gennem skolen

jeg kæmper for min uddannelse

jeg kæmper for respekt

jeg har lyst til at forandre
mange ting

jeg har lyst til at forandre verden

hvis al krig stoppede
og al fattigdom

hvis jeg kunne være barn lidt længere
og timerne i skolen var færre

hvis himlen ikke var grå
og jeg var bedre

hvis farven på himlen var anderledes
og alligevel ikke

man ser det
som man vil

det er
hvad man gør det til

Velkommen til vores fælleshus
vores landsby

Grillpladsen
legepladsen
hvor vores børn vokser
mens figentræet vokser
vores sted, vi passer på
slukker lys og gør rent,
vores sted vi vander
med vores tid

og kærlighed

det lyserøde
det blå
det grønne

folk flytter ind
folk flytter ud
vores blok flytter ikke

jeg husker
krydderierne
fuglene

jeg husker
kaffen og
kagen

påfuglene

jeg smager somalisk
arabisk
tyrkisk

jeg husker
at vi danser
uden tørklæde
kun os kvinder
hvordan vi snakker
og deler historier
over maden

vi deles om tingene
selvom der var engang min nabo kom med en fisk
jeg ikke kunne lide
det er ikke altid, det er lige let at dele
men vi prøver
låner af hinanden,
giver til hinanden

Min far, min bror, en dreng

Dengang vores forældre voksede op
arbejdede mændene
kvinderne hjalp hjemme
vaskede op
lavede mad
passede børn

nu er det anderledes
her hvor vi bor
selvom roller ikke helt forsvinder

nu arbejder min mor i en vuggestue, et plejehjem, et køkken
min far kører bus, er lærer, er i lære

jeg er tæt med min mor
vi går tur og taler
hele vejen til Brabrand bakker
og hele vejen hjem igen

jeg er tæt med min far
i sofaen, når vi ser film
Bollywood og griner
han er min bedste ven

de deles om tingene
og om mig

der var engang
hvor min storebror ikke hjalp
hvor han lå på sofaen og lavede ingenting

der var engang
hvor det kun var min mor
og mig som lavede mad
ryddede op, vaskede op

det var uretfærdigt

jeg sagde; hvorfor er det kun mig?
hvorfor skal han ikke hjælpe?

nu er det anderledes
nu vasker han op
hjælper til
rydder op
ligesom mig

Natten

Det er natten
bilerne tænder
naboerne
børn græder
nogen taler, råber
ellers er her stille

ud over lyden af græshopper
også om vinteren

de minder mig om Somalia

når jeg ligger og skal sove
og hører insekterne larme

i Somalia er der mange
her er der få       græshopper

når det regner beroliger det mig
her er regnen stille

ikke så voldsom og larmende
som i Somalia