Fra Afrika til erhvervslivet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Antropologi > Uddannelser > Jobmuligheder > Fra Afrika til erhverv...

Fra Afrika til erhvervslivet

Patrik Stoopendahl bruger sine antropologiske evner til at give virksomheder nye indsigter i, hvordan folk forholder sig til deres produkter. Den viden er essentiel for moderne virksomheders arbejde med bedre at forstå kundernes ønsker og behov. 

- Jeg er lige kommet tilbage fra et par timers trendhunting i Stockholm. Jeg har blandt andet set på, hvordan butikkerne fremstiller deres produkter. Som antropolog ville jeg nok kalde det observationsanalyse, men metoden er cirka den samme, forklarer Patrik Stoopendahl med et grin over telefonen fra den svenske hovedstad.

Patrik Stoopendahl arbejder for det internationale svenske konsulentbureau Kairos Future, hvor han har været ansat siden han blev færdig som antropolog i september 2014. Under sin bacheloruddannelse, som han tog på Uppsala universitet, studerede Patrik overvejende ”klassisk” antropologi med fokus på Afrika og Latinamerika. Men da han var færdig med sin bachelor, ville han gerne bevæge sig i en mere erhvervsorienteret retning. Derfor søgte han ind på Business & Organisational Anthropology på Københavns Universitet. Her specialiserede han sig i organisationskultur og forbrugsmønstre, hvilket også dannede udgangspunkt for hans speciale. 


Nye internetidentiteter
- Traditionel analyse er økonomisk. Logikken er, at folk handler der, hvor de får mest for pengene. Men sådan er det ikke udelukkende i dag. I mit speciale undersøgte jeg, hvordan internettet giver folk en helt ny identitet, når de shopper. Et eksempel var en familie, der ledte efter det perfekte legetøj til deres barn. De lagde meget energi i at researche en masse forskelligt legetøj med forskellige egenskaber, og til sidst endte de med at bestille legetøjet fra en helt særlig butik i Frankrig. For disse forældre var der meget identitet i at vælge det helt rigtige legetøj. Man kan sige, at de gennem deres forbrug fik lejlighed til at udtrykke en særlig måde at være bevidste og reflekterede forældre på. Nethandel skaber mange sådanne nye sammenhænge mellem forbrug og identitet, forklarer Patrik Stoopendahl. 

Feltarbejde på byggepladsen
Mens Patrik skrev sit speciale arbejdede han allerede for Kairos Future. Her får han lejlighed til at bruge de antropologiske metoder i en lang række nye sammenhænge. De fleste af opgaverne tager udgangspunkt i virksomheders ønske om at forstå deres kunder bedre.

- For nylig var jeg på 10 dages feltarbejde på en byggeplads. Vores kunde var en svensk fabrikant af værktøj, der gerne ville vide, hvordan deres brugere arbejder med værktøjet. Opgaven gik ud på at være sammen med folkene på arbejdspladsen, snakke med dem om løst og fast, men også observere deres måde at bruge værktøjet på. På den måde lærer man meget, man ikke kan få at vide fra et spørgeskema. En af de ting vi fandt ud af er, at noget af værktøjet er unødvendigt tungt, hvilket slider på arbejderne. Når man aldrig har tænkt på at designe lettere værktøj, skyldes det blandt andet, at arbejdet med værktøj er knyttet til en særlig forestilling om maskulinitet. Værktøjet skal være tungt, fordi det er lavet til mænd. Men i virkeligheden ville de selv samme mænd ofte foretrække, at værktøjet var lettere og havde et anderledes design. Denne pointe kom først frem gennem vores observationer. Det var vigtig ny viden for producenten af værktøjet, forklarer Patrik Stoopendahl. 

Mennesket i centrum
Ifølge Patrik Stoopendahl har den moderne økonomi udviklet sig på en måde, der gør det absolut nødvendigt for virksomhederne at foretage den slags undersøgelser, som netop antropologer er eksperter i.
- Virksomheder tænker anderledes i dag end tidligere. De er nødt til at bekymre sig om deres kunder på en helt anden måde, hvis deres brand skal konkurrere på markedet. De skal kunne relatere til dem. Her kan vi som antropologer tilbyde noget helt særligt. Vores metode er at putte mennesket i centrum. Jeg kan tilbyde virksomhederne et indblik i, hvordan deres kunder eller brugere forholder sig til deres produkter. Statistikker og tal er vigtige, men for at fortolke tallene ordentligt, må vi gå et skridt dybere, give tallene liv, gøre materialet dynamisk, fortolke det ud fra en menneskelig optik. Det er det, vi kan som antropologer, siger Patrik Stoopendahl.