Nysgerrig designantropolog

Christoffer Nejrup er erhvervsantropolog i Dansk Design Center. Her hjælper han virksomheder med at bruge design, når de skal nytænke deres forretning. ”De antropologiske redskaber er kun et skelet for din faglighed. Du skal selv skabe lige netop din måde at være antropolog på”

Hvad består dit arbejde i?

Jeg er projektleder og erhvervsantropolog i Dansk Design Center. Jeg arbejder med, hvordan man kan bruge design strategisk i virksomheders arbejde med innovation og forretningsudvikling. For eksempel har jeg hjulpet virksomheder med at nytænke deres forretning og fremtidige markeder ved at inddrage designmetoder og antropologiske perspektiver på verden. Det har jeg blandt andet gjort ved at undersøge virksomhedernes organisering og fagligheder. På den måde hjælper jeg dem til at forstå deres egen virksomhed og kunder. Jeg har også præsenteret dem for forskellige brugerstudier og lavet inddragende workshops for dem. Jeg er med andre ord gået i dialog med virksomhederne, og talt med dem og vist dem deres potentialer.

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

For mig handler antropologi om nysgerrighed, refleksion og empati. Jeg går nysgerrigt til værks når jeg interviewer og observerer alt fra virksomhedsledere til produktionsmedarbejdere. Jeg finder mening i deres virkelighed ved at inddrage dele den viden antropologer har skabt gennem tiden. Uanset hvem jeg interviewer og observerer går jeg ud i verden med empati, for det er helt centralt for mig at skabe en viden, som er genkendelig for de mennesker jeg har talt med. Kun med empati er det muligt at skubbe til forestillinger og faste rutiner, og sammen finde ud af hvilke ændringer der er meningsfulde – og det er uanset om det handler om et produkt, en løsning eller indretning af vores samfund. 

Er der en sammenhæng mellem dine konkrete studier på IA og det arbejde du laver nu?

De første tre år på studiet famlede jeg i blinde, fordi jeg havde svært ved at se mig selv i antropologien. Da jeg startede på kandidaten tog jeg et aktivt valg og ansøgte om at blive optaget på elite-master linjen Anthropology and People-Centered Business. Her gik det hele op i en højere enhed for mig. Jeg sørgede for, at alle mine beslutninger pegede i samme retning. Jeg arbejdede på et innovationsbureau, jeg tog til Sillicon Valley for at lave feltarbejde, og jeg læste alle videnskabelige artikler om innovation og koblede alt dette til antropologiens verden. På kandidaten fandt jeg ud af, at der er plads til mange måder at være antropolog på. Antropologistudiet er fantastisk, fordi man selv skal skabe kernen i sin egen faglighed. Det giver ikke mening, hvis du tror, at du skal lære at være antropolog på en måde, som andre er det. Du skal tilegne dig de redskaber, som antropologien stiller til rådighed, men de skal kun betragtes som et skelet for din faglighed. Du skal selv skabe lige netop din måde at være antropolog på.

Hvis du skulle give unge, der overvejer at læse antropologi et godt råd, hvad skulle det så være?

Kan du godt lide at rejse? Kan du lide at tale med mennesker og høre deres fortællinger? Tænker du ofte ”gad vide hvad det handler om?” når din kammerat siger, at det går skidt med hans mor?

Så har du en naturlig nysgerrighed i dig, og den er dit vigtigste redskab som antropolog. Du skal nok lære alle teorierne og metoderne. Det vigtigste er, at du er pisse nysgerrig og næsten ikke kan lade være med at reflektere over, hvad der får mennesker til at gøre det, som de gør.