Stine Ilum forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Antropologi
Kandidat
Stine Ilum, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Titel
A SIGNIFICANT THREAT
Countering Terrorism in the Good City
Vejledere
Stine Krøijer, Lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Stig L. Andersen, Design Director, Partner, Professor, Architect MAA at SLA
Louise Fiil Hansen, Design Director, Partner, Urban Designer at SLA
Bedømmelseskomité
- Associate Professor Kasper Tang Vangkilde
University of Copenhagen (chair) - Associate Professor Mark Maguire
Maynooth University, Ireland - Professor Rivke Jaffe
University of Amsterdam, Netherlands
Vært
Institutleder Bjarke Oxlund
Tid og sted
27. juni 2022, kl. 14:00
Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,
Gothersgade 140, 1353 København K, Auditorie 1.
Vær opmærksom på, at forsvaret foregår på engelsk.
Efter forsvaret er instituttet vært ved en reception i haven ved bygning 33.
ZOOM
Forsvaret afholdes som Hybrid forsvar, da en af bedømmerne deltager online.
Resumé
Denne afhandling handler om terror og terrorbekæmpelse i København. Efter en række køretøjsangreb mod fodgængere i europæiske storbyer fra 2015-2017, besluttede de danske myndigheder at installere midlertidig terrorsikring i form af betonblokke i tæt befærdede byrum i København. Politiets Efterretningstjeneste havde i mere end et årti vurderet, at terrortruslen mod Danmark var ”væsentlig”, men først da truslen pludseligt materialiserede sig i form af betonblokke i det offentlige rum, blev den også væsentlig for københavnerne. Dette resulterede i en øget frygt for terror, opblomstringen af en ny terrorsikringsindustri, udviklingen af lokale måder at arbejde med terrorsikring på og mere grundlæggende åbnede denne nye situation op for en debat om, hvad en god by egentlig er, hvad gode offentligt rum er og hvilken rolle terrorsikring skal spille deri.
Afhandlingen undersøger spændingsfeltet mellem, på den ene side, en by hvor planlæggere, arkitekter, filantroper og forskere i årtier har dyrket specifikke ideer om, hvad en god by er, herunder værdier som åbenhed, rummelighed og en fodgængervenlig, grøn og indbydende byplanlægning. Og på den anden side, en terrortrussel og en fysisk terrorsikring, der for nyligt er opstillet i byrummene for at minimere denne. Med København som empirisk udgangspunkt sigter afhandlingen mod at forstå: Hvordan terrortruslen og terrorsikringen, udviklet blandt et netværk af aktører, påvirker ideer om, hvad der skaber en god by? Afandlingen dissekerer det offentlige byrum i København for at vise, hvordan forskellige aktører spiller en rolle i udviklingen og udformning af byrummet og terrorsikringen. Bygget op omkring tre videnskabelige artikler, følger afandlingen (1) fodgængere i Københavns gader, der navigerer byens liv med en frygt for terror, (2) ansatte i Københavns Kommune, der forsøger at udvikle ny terrorsikring i overensstemmelse med lokale værdier, og (3) private virksomheder, der ser en forretningsmulighed i at promovere og forhandle terrorsikring i Danmark. Ved at følge disse forskellige aktører viser a$andlingen, hvordan urban sikkerhed ikke blot udvikles af en enkelt, magtfuld og selvstændig aktør, så som en stat eller kommune. Snarere udvikles den på tværs af grænser mellem en række offentlige og private, menneskelige og ikke-menneskelige aktører, så som efterretningstjeneste, kommune, forskere, private virksomheder såvel som byens materialitet, lokale værdier og mediernes historier.
Inden for den samfundsvidenskabelige litteratur fastslås det ofte, at vi lever i en tid med øget årvågenhed, frygt og fokus på sikkerhed. Forskere i urban sikkerhed peger på en generel stigning i sikkerhedsforanstaltninger i byer verden over, eksempelvis mure, pullerter og overvågningskameraer samt øget tilstedeværelse af politi, vagter og patruljerende soldater. I overensstemmelse med litteraturen viser denne a$andling, hvordan terrortruslen og terrorsikring i de senere år er kommet til at spille en større rolle i Danmark. Samtidig argumenterer a$andlingen for, at der i København findes en udtalt skepsis over for disse sikkerhedstiltag, og den viser, hvordan der er en klar ambition om at minimere deres tilstedeværelse i det offentlige rum. De værdier, der i København forbindes med en god by, bliver tydelige i debatten om terrorsikring, idet terrorsikrings tilstedeværelse netop udfordrer værdierne. Samtidig kommer ideen om den gode by til at fungere som
pejlemærke for, hvordan ny og mere permanent terrorsikring skal udformes i København.
Afhandlingen er baseret på tolv måneders etnografisk feltarbejde i København, som er udført i årene 2017 til 2020. Feltarbejdet i København blev suppleret med en måneds feltarbejde i både Oslo og i Paris, hvilket har gjort det muligt at %å indsigt i, hvordan terrorsikring udvikles forskelligt i forskellige byer. Afhandlingen er resultatet af en erhvervs-ph.d., der akademisk udføres og bedømmes som ethvert andet ph.d.-projekt, men som finansieres af en statslig fond, der støtter forskning, som aktivt samarbejder og deler viden med offentlige og private virksomheder. Det har derfor været et afgørende element i dette projekt at have et løbende samarbejde med terrorsikringsindustrien, ligesom a$andlingen diskuterer antropologiske tilgange til samarbejde med partnere uden for den akademiske verden og giver en række konkrete anbefalinger til praktikere, der arbejder med terrorsikring.