Sofie Isager Ahl forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Antropologi

Billede af ko og kvie i stald
Komor, Aurland. Foto: Sofie Isager Ahl

Sofie Isager Ahl forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Antropologi

Kandidat

Sofie Isager Ahl, Institut for Antropologi, Københavns Universitet

Titel

REGENERATION
Gensidigt helende praksisser i en ny jordbrugsbevægelse

Bedømmelseskomité

  • Lektor Helle Bundgaard
    Københavns Universitet (forperson)
  • Professor Knut Gunnar Nustad
    Oslo Universitet
  • Lektor Janne Flora
    Aarhus Universitet

Vært

Institutleder, Professor (MSO) Bjarke Oxlund

Tid og sted

26. november 2021, kl. 14:00 
Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Øster Farimagsgade 5, 1353 København K
Bygning 35, lokale 35.01.06.

Forsvaret er sat til at vare maximum 3 timer. Efter forsvaret er instituttet vært ved en reception på instituttet i bygning 33, lokale 33.1.19.

En kopi af afhandlingen er tilgængelig hos Vicki Antosz, kontor 16.1.34 (va@samf.ku.dk) . Afhandlingen kort tid efter forsvaret er afholdt kunne købes som e-publikation via Academic Books.

OBS! Forsvaret afholdes på dansk.

Resumé 

Denne afhandling drejer sig om en ny generation af bønder omkring Norges økologiske landbrugsskole. Projektet tager  udgangspunkt i den seneste udvikling inden for regenerativ jordbrugspraksis for at undersøge de gensidigt helende praksisser, som unge bønder tager del i ved at omlægge deres liv og landbrugspraksisser for at komme den økologiske krise i møde. Studiet er baseret på 10 måneders feltarbejde i og omkring Sogn Jord- og Hagebruksskule i Aurland, Norge, der i 2017 påbegyndte eksperimenter med regenerativt landbrug som den første landbrugsskole i Skandinavien. Feltarbejdet er siden blevet fulgt op af en række interviews med danske bønder, der arbejder med regenerativt landbrug i Danmark.

Afhandlingen undersøger, hvordan unge bønder bestræber sig på at forme et liv og en praksis, der gør en fremtid mulig, samtidig med at de giver plads til den sårbarhed og fremmedgørelse, mange af dem oplever i kraft af de krisefortællinger, vi lever med i dag. Der argumenteres for, at de unge bønders bestræbelser omkring det regenerative landbrug grundlæggende drejer sig om et engagement i at overlevere betingelserne for, at liv kan finde sted. Det er disse betingelser for liv, der afsøges igennem afhandlingens kapitler. Således drejer analysekapitlerne sig henholdsvis om, 1) at vågne op til en krise, 2) dødens rolle i det regenerative jordbrug, 3) hvad det vil sige at rodfæstes i en tid med store krisefortællinger, 4) lysets rolle i de nye praksisser og de etiske aspekter af aflæsningen af livet i marken og 5) det svære opgør med gamle vaner og måder at læse livet i markerne på.

Studiet indskriver sig overordnet i det felt, der er blevet kaldt ‘multispecies ethnography’ (Kirksey & Helmreich 2010) og er i den sammenhæng særligt inspireret af den biosemiotiske tradition, som den er blevet beskrevet af den amerikanske antropolog Eduardo Kohn (Kohn 2013). Dette felt har været inspirationen til, at bøndernes bestræbelser omkring den regenerative praksis bekrives som en ny måde at læse og tolke tegnene i markerne, omgivelserne og bøndernes eget liv. Særligt interessant ved disse bønder og deres ‘læsning’ af livet er, at for at kunne tænke frem i tid må de først miste orienteringen. Der kan med andre ord være et sprogtab forbundet med denne nye læsning af livet i markerne. I afhandlingen tages der inspiration fra både Jacques Derridas arbejde med hjemsøgthed (Derrida 1994) og Eduardo Kohns begreb om en ‘produktiv forvirring’ (Kohn s.d.) for at forstå dette fænomen. Overordnet argumenteres der for, at denne produktive eller skabende forvirring, selve tabet af orientering eller ‘hjemsøgelse’, går forud for en regenerativ praksis.