Indkaldelse af artikler til Tidsskrift for Antropologis temanummer UNDSKYLD – Københavns Universitet

Indkaldelse af artikler til Tidsskrift for Antropologis temanummer UNDSKYLD

Tidsskriftet Antropologi indkalder hermed til temanummeret UNDSKYLD.
I de senere år har undskyldninger fået stadig mere plads i nationale selvfortællinger. Flere og flere stater er gået aktivt ind i arbejdet med at skabe øget bevidsthed om de mere tvivlsomme kapitler i de pågældende nationers historiske bedrifter, hvor ikke mindst fortidens imperial- og kolonimagtslande har påtaget sig skyld for ellers tidligere henlagte forbrydelser – som for eksempel Frankrigs undskyldning over for dets tidligere caribiske kolonier og i nyere tid Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussens tilnærmelsesvise undskyldning for Danmarks rolle i slavehandelen over for efterkommerne af slaver fra Dansk Vestindien. Her adresseres generationerne, der i mange år har haft en postkolonial familiehistorie om slaveri hængende over deres slægt, hvor (post)koloniale forhold ydermere viser deres ansigt i konfliktfyldte forhandlinger om repatriering af kulturarv.

Ligeledes er statsledere i de seneste par årtier begyndt at sætte fokus på historiske svigt eller overgreb over for minoriteter inden for statens egne grænser, som da tidligere præsident Jacques Chirac undskyldte på vegne af den franske stats rolle i udleveringen af franske jøder til Nazityskland under Anden Verdenskrig. Tysklands ansvar for Holocaust trækker desuden dybe spor i landets migrationspolitik, hvor kansler Merkels "Wir schaffen das" henviser direkte til aldrig at gentage den måde, hvorpå udvalgte befolkningsgrupper blev udrenset i Tyskland under Hitlers regime. Herved gives der således plads i historieskrivningen til svigtede gruppers erindringer om den moderne stats skyggesider

Perspektivet, samt de emotionelle og historiske konnotationer i relation til fortidens nationale bedrifter, skifter med afsender og modtager og afspejler ofte asymmetriske magtforhold mellem majoritet og minoriserede befolkningsgrupper. Fælles for de forskellige måder, hvorpå en stat og dens borgere approprierer fortiden, er dog de flertydige følelser og signaler, der følger i kølvandet, når en sådan undskyldning ikkegives, eller blot gives halvt, sådan som Drengene fra Godhavnvar et smerteligt eksempel på i nyere dansk historie.

Hvad er det, der er på spil, når staten inddrager undskyldninger i sin nationale selvfortælling? Hvilken rolle har det øgede fokus på skyld og overgreb i de forskellige staters førte politik, og hvilke processer har disse tiltag og diskussioner afspejlet og affødt i de forskellige staters respektive befolkninger? Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi ønsker at danne grobund for en antropologisk afsøgning af, hvordan national skyld samt undskyldninger for ellers tidligere henlagte skyldsforhold kan undersøges etnografisk.

Her er det således et ønske at kunne belyse forholdet mellem den officielle udlægning af nationers/staters historie og de befolkninger og befolkningsgrupper, der på forskellig vis omfattes af, inddrages og unddrages i denne kamp om fortidens udlægning og dens betydning for nutidens samfund.

Vi ønsker særligt artikler, der belyser ovenstående med vægt på følgende tre temaer:

-       Postkoloniale forhold og historisk selvransagelse

-       Skyldsspørgsmålets plads i den nationale selvforståelse

-       Statens overgreb på egne borgere/minoriteter og betydningen heraf for statens politik før og nu

Foreløbige temaredaktion:
Christian Gormsen, Clara von Stöcken Musaeus og Lotte Buch Segal. Flere medlemmer søges.

Deadline for indsendelse af abstracts:
Abstract på max 250 ord indsendes til Tidsskriftet Antropologi inden d. 1. oktober 2018