Kærligheds-ekstremismens politik – Københavns Universitet

Institut for Antropologi > Om instituttet > Nyheder > Kærligheds-ekstremisme...

15. november 2016

Kærligheds-ekstremismens politik

Sufisme regnes ofte som den spirituelle, folkloristiske og apolitiske gren af Islam. Alligevel har sufismen i de senere år fået en rolle i det politiske. Ny Phd-afhandling fra Institut for Antropologi ser nærmere på sufismens politik

Siden Georg Bush i 2001 erklærede krig imod terror, har både den pakistanske regering og amerikanske tænketanke arbejdet for at fremme sufismen som et muligt værn imod islamisk ekstremisme.
I sin afhandling ”Extremists of Love - Cosmological Activism among Sufi Muslims in Contemporary Lahore, Pakistan” tager Ida Sofie Matzen den apolitiske opfattelse af sufisme op til diskussion og stiller spørgsmålet: Hvad er sufiernes egen politik?

Altets enhed

På baggrund af 12 måneders etnografisk feltarbejde udført mellem 2009 og 2012 blandt sufimuslimer i og omkring Lahore i Pakistan viser Ida Sofie Matzen, at kernen for sufismens politiske potentiale ligger i det fundamentale kosmologiske princip ’altets enhed’ (wahdat alwujud).

- De sufier jeg fulgte i Pakistan insisterede på, at der fundamentalt set ikke er nogen forskelle i kosmos. Specifikt talte mine informanter ofte om, hvorledes der i udgangspunktet ikke er forskel på det spirituelle og på det materielle, på det guddommelige og det menneskelige. Gud og menneske er i udgangspunktet ét. Men mennesket erfarer verden via sanserne og derfor oplever vi verden som adskilt fra den, der oplever: der er et subjekt, der oplever noget tilsyneladende andet eller adskilt. Men de sufier jeg fulgte talte netop om, at det gælder om at genopdage enheden. Denne spirituelle grundtanke har, argumenterer jeg for, også effekt på forskellige måder sufier gebærder sig i verden og politik på, siger Ida Sofie Matzen. Hun ser det, som en invitation til at udvide grænserne for, hvad politik kan indeholde og indebære. 

- Både det ”spirituelle” og det ”politiske” er udtryk, der ofte bruges om adskilte sfærer. Jeg søger at vise, at med et etnografisk og analytisk udgangspunkt i visse former for sufipraksisser i Pakistan er der ikke nødvendigvis nogen opdeling mellem sådanne sfærer eller domæner. Derfor giver det hverken etnografisk eller analytisk mening at operere med sådanne skel. Selvfølgelig er der en lang række af eksempler på, hvordan sufisme er politisk relevant, for eksempel hvordan sufismen er politiseret eller sikkerhedsliggjort af  staten eller også ligefrem angrebet af Taliban som det er tilfældet med diverse terrorangreb mod helgentempler i Pakistan siden ”krigen mod terror” startede. Men mit forslag går på at supplere dette perspektiv på mere eksplicit politisering med, hvordan pakistanske sufier fx reagerer på og forstår terrorangreb og politisering fra statslig side. Og hvordan sufi-tilhængere selv definerer deres politiske virke og spektrum – hvilket både kan være uden for den gængse politiske sfære, men også inden for. For eksempel analyserer jeg en ganske grænseoverskridende og ekstatisk sufi-poet, der er ansat i politiet og nogle af de måder hvorpå han kan siges at være en politisk sufi aktør.

Kosmologisk aktivisme

I sin afhandling beskriver Ida Sofie Matzen sufismens mulige politiske aktioner såsom bevidst passivitet, udbredelse af kærlighed, fremførelsen af poesi, visse overskridende handlinger i offentlige institutioner og underkastelsen til vismænd og det guddommelige. Ida Sofie Matzen kategoriserer disse aktioner under den samlede definitionen ”kosmologisk aktivisme”. Denne kategorisering kan synes modstridende med sufismens forståelse af ’altets enhed’, der ikke lader sig begrænse af kategorier, men flyder på tværs af definitioner og handlinger – alligevel er det en nødvendighed, hvis det skal kunne forklares ind i en akademisk sammenhæng.

- Kosmologisk aktivisme er et udtryk, jeg bruger i et forsøg på at indfange måder, hvorpå noget tilsyneladende apolitisk såsom spirituelle aktiviteter og/eller kosmologiske koncepter også har et politisk potentiale. Dermed ligger det politiske ikke i, at det foregår i et offentligt rum – det kunne lige så vel være en aktivitet, der vedrører en indre og spirituel proces for den enkelte sufi discipel. Et eksempel kunne være nogle af de selvrenselsesprocesser, som mange af mine informanter udførte, såsom ihukommelse af Gud ved at recitere et spirituelt ord. Jeg argumenterer i afhandlingen for, at for eksempel sådanne praksisser og processer har potentialet til at overskride lige præcis skel som ”offentlig” og ”privat”, ”ydre” og ”indre”, ”politisk” og ”religiøst”, siger Ida Sofie Matzen.

Ida Sofie Matzen forsvarede sin afhandling "Extremists of Love - Cosmological Activism among Sufi Muslims in Contemporary Lahore, Pakistan" den 4. november ved Institut for Antropologi