Institutleder: Udenrigsministeren har brug for mere uvildig rådgivning – Københavns Universitet

Institut for Antropologi > Om instituttet > Nyheder > Udenrigsministeren har...

29. september 2016

Institutleder: Udenrigsministeren har brug for mere uvildig rådgivning

Regeringen barsler med et lovforslag om at reducere antallet af medlemmer i den udviklingspolitiske rådgivning, og at ministeren selv skal udpege medlemmerne. Det harmonerer ikke med regeringens mål på udviklingsområdet, skriver Lektor og Institutleder Helle Samuelsen i Altinget d. 29. september 2016

Bragt i Altinget d. 29. september 2016.

Debatten om den nye Finanslov, herunder midlerne til udviklingsbistanden, fortabte sig hurtigt i indenrigspolitiske problemstillinger for og imod topskattelettelser.

Det står i skarp kontrast til ambitionerne i den nye udviklingspolitiske strategi, der siger, at Danmark skal støtte den globale udvikling og "gøre verden til et mere sikkert, frit, velstående og retfærdigt sted at vokse op for kommende generationer".

En så ambitiøs målsætning må naturligvis starte med en grundig hjemlig debat om Danmarks engagement i den globale udvikling.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde rejste udenrigsminister Kristian Jensen (V) landet rundt og deltog i en række debatter om Danmarks bidrag til at understøtte de nye verdensmål. Det er både nødvendigt og godt, at ministeren i løbet af et meget travlt forår tog sig tid til at diskutere Danmarks rolle i den globale verden med landets borgere.

Nødvendigt, fordi man i Danmark hurtigt kan blive opslugt af mere eller mindre vægtige indenrigspolitiske mærkesager. Godt, fordi det direkte møde er en del af vores demokratiske kultur, hvor borgerinddragelse og et grundigt informationsniveau vægtes højt.

Reduktion i faglig rådgivning
Netop fordi Kristian Jensen har været stærk fortaler for en åben og mangesidet debat om den nye udviklingspolitiske strategi, kan det undre, at der just nu er udarbejdet et lovforslag, der reducerer den faglige og strategiske rådgivning af ministeren betragteligt.

Med lovforslaget ønsker regeringen at sammenlægge det Udviklingspolitiske Råd med Bevillingskomiteen i DANIDA. Det Udviklingspolitiske Råd består i dag af 15 medlemmer med bred repræsentation af eksperter og interessenter fra fagbevægelsen, erhvervslivet, danske civilsamfundsorganisationer og danske universiteter.

Bevillingskomiteen består af 8 medlemmer (4 eksterne og 4 fra Udenrigsministeriet). Planen er at slå de to organer sammen, så der fremadrettet kun vil være ét råd med i alt 9 medlemmer.

Man skal ikke være matematikprofessor for at regne ud, at denne reduktion i antallet af rådgivende medlemmer også vil medføre en betragtelig reduktion i bredden af den faglige rådgivning.

Udover reduktionen i antallet af medlemmer ligger der også i lovforslaget, at de ni medlemmer af det fremtidige råd ikke længere skal udpeges af de forskellige grupper af interessenter (fagbevægelse, erhvervsliv, civilsamfund og forskere), men af ministeren selv.

Dette er stærkt bekymrende.

Behov for mere rådgivning med verdensmål
Argumentet i bemærkningerne til lovteksten er, at gruppen af interessenter ikke nødvendigvis er statisk. Det er naturligvis korrekt. Der er ikke meget i denne verden, der er statisk. Men det er vel heller ikke helt forkert at sige, at den nuværende repræsentation fra fagbevægelse, dansk erhvervsliv, civilsamfund og universiteter faktisk er en ret bred repræsentation, hvilket netop ligger i god forlængelse af dansk demokratisk kultur.

Det er mit personlige indtryk, som medlem af Udviklingspolitisk Råd, at vi har haft en god dialog med ministeren og ydet en bred og faglig funderet strategisk rådgivning.

Danmark har forpligtiget sig til at opfylde de nyligt vedtagne 17 verdensmål. I den forbindelse må det forventes, at ministeren får brug for mere uvildig strategisk rådgivning - ikke mindre.

Samtidig har de senere års strukturelle indskrænkninger i Udenrigsministeriet formentlig øget behovet for at kunne trække på eksterne kompetencer, når ministeren skal træffe afgørelser på kvalificeret grundlag.

Det er beklageligt, hvis Udviklingspolitisk Råd reduceres til et politisk organ netop nu, hvor selve udviklingsbegrebet er under forandring.

Der er mere end nogensinde før brug for en bred og faglig rådgivning, der kan være med til at sikre, at Danmark på bedste vis bruger finanslovsmidlerne til at fremme global udvikling - i bestræbelserne på at nå regeringens egen målsætning om at "gøre verden til et mere sikkert, frit, velstående og retfærdigt sted at vokse op".