27. juni 2019

Hvad er et godt liv med demens? Antropologi-studerende undersøger konkrete udfordringer

Anvendt antropologi

Studerende på bacheloren undersøger aktuelle emner med blandt andet Sundhedsstyrelsen for at blive klogere på, hvordan de senere kan bruge deres færdigheder på arbejdsmarkedet.

De studerende har med antropologiske metoder undersøgt forskellige aspekter af livet med demens, som det finder sted i familien, i støttegrupper, på daghjem, på plejehjem og på internettet. Og de har udarbejdet en række konkrete forslag til Sundhedsstyrelsens videre arbejde med demens.
Bachelorstuderende har med antropologiske metoder undersøgt aspekter af livet med demens, bæredygtighed og mangfoldige byrum for forskellige opgavestillere. Derefter har de omsat analyser til forslag.

Hvad er et godt liv med demens?  Studerende på bachelorfaget ’Anvendt antropologi’ har nyligt afsluttet deres præsentationer, hvor de kaster sig ud i at anvende antropologien til at undersøge konkrete udfordringer i samfundet. Dette semester har de studerende blandt andet arbejdet med 'Det demensvenlige samfund', bæredygtighed og med mangfoldige byrum.

Lektor i medicinsk antropologi Nete Schwennesen har stået for undervisningen i livet med demens i samarbejde med en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen:

- At Sundhedsstyrelsen har været villig til at indgå som samarbejdspartner har betydet, at de studerende oplever, at deres projekter har en betydning, som går ud over, at de får en god karakter. Samtidig har vi haft fokus på at udvikle anbefalinger, som kan omsættes til konkrete initiativer i praksis. Det har givet de studerende en fornemmelse for, at de kan gøre en forskel, samtidig med, at de er blevet øvet i at omsætte indsigter til konkrete anbefalinger, siger hun.

Livet med demens

Mads Biering la Cour, chef for enhed for Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen, har fungeret som repræsentant for Sundhedsstyrelsen, og han fortæller, hvorfor han på vegne af Sundhedsstyrelsen, har valgt at være opgavestiller:

-Demens er et felt, hvor der er begrænset forskning om oplevelsen og konsekvenserne af sygdommen ift. hverdagen og det levede liv med demens. Det er derfor interessant at høre de forskellige perspektiver fra de studerende, der har talt med både patienter, ansatte på plejeboliger og bosteder og pårørende, siger han.

- Som styrelse har vi kun i begrænset omfang mulighed for at komme ud i hjemmeplejen eller på plejehjem og tale med de ældre borgere om på livet med demens, som det finder sted i hverdagen. Vi ser derfor frem til at se de studerendes undersøgelser, der kan gøres os klogere på hverdagen med demens og nogen af de udfordringer medarbejdere, borgere og pårørende oplever.

Forskning og undervisning hænger tæt sammen

De studerende har med antropologiske metoder undersøgt forskellige aspekter af livet med demens, som det finder sted i familien, i støttegrupper, på daghjem, på plejehjem og på internettet. Og de har udarbejdet en række konkrete forslag til Sundhedsstyrelsens videre arbejde med demens. Fx. foreslår en gruppe at omdøbe ’plejeorloven’ (en orlov man blandt andet kan få, hvis man er pårørende til person med demens, der har kort tid tilbage at leve i) til en ’omsorgsorlov’.

-  I dag er det kun et fåtal af pårørende til demensramte, der benytter sig af muligheden for at tage plejeorlov. De studerende mener, at det kan hænge sammen med, at betegnelsen ’plejeorlov’ kan få de pårørende til at tro, orloven også indebærer plejeopgaver med tunge løft eller personlig hygeine, forklarer Nete Schwennesen, der forsker i livet med demens.

Nogle grupper af studerende på Anvendt Antropologi har arbejdet med demens-området, mens andre har arbejdet med mangfoldige byrum i Nordhavn, København, og atter andre har arbejdet med en strategi for bæredygtighed for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Sideløbende med de konkrete opgaver deltager de studerende i en række seminarer med oplæg fra antropologer på arbejdsmarkedet. Blandt andet Bjarke Oxlund, antropolog og chefkonsulent for køn og ligestilling, Institut for Menneskerettigheder.
I denne video fortæller han, hvordan han anvender antropologien i sit arbejde: