- Fattige au pairer er her også for at opleve verden – Københavns Universitet

Institut for Antropologi > Om instituttet > Nyheder > - Fattige au pairer er...

19. januar 2015

- Fattige au pairer er her også for at opleve verden

Selvom filippinske au pairer ofte kommer fra meget fattige familier, er de sjældent i Danmark blot for at tjene penge. Ligesom danske unge ønsker de også at rejse, se verden og lære om nye kulturer. Men selvom kulturudveksling officielt står centralt i au pair ordningen, så har vi en tendens til at glemme denne dimension, viser ny phd-afhandling af Karina Dalgas, Institut for Antropologi

- Jeg elsker at rejse, jeg elsker at se verden, møde nye mennesker og lære om deres kulturer og traditioner. Jeg elsker at stå på egne ben.

Citatet kunne være fra en ung dansker på jordomrejse, men ordene kommer fra en filippinsk au pair, der bor hos en familie i Nordsjælland.

I modsætning til den almindelige opfattelse kommer mange au pairer til Danmark for mere end blot at tjene penge. De vil opleve noget, bo i et vestligt samfund og være del af en familie her.

Alligevel har vi i Danmark en tendens til at fokusere mere på arbejdskraften og mindre på at inkludere de unge au pairer i værtsfamilierne og samfundet, viser phd-afhandlingen ”Au Pair Trajectories – family relations, self-making and migratory endeavors among Filipinas in Denmark” af Karina Dalgas, phd-stipendiat ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Afhandlingen baserer sig på ti måneders feltarbejde blandt filippinske au pairer i Danmark.

Nærheden er vigtig

Ud fra en juridisk betragtning er au pairer i Danmark både ”studerende”, en slags ”arbejdstager” og et ”medlem af værtsfamilien”. Formålet med au pair ordningen er ikke alene, at au pairerne skal komme til Danmark for at arbejde. De skal også lære om den danske kultur og det danske sprog samtidig med, at de er en del af en dansk familie. Med andre ord er der tale om kulturudveksling.

De senere år har den danske lovgivning imidlertid især fokuseret på at sikre au pairernes rettigheder som arbejdstagere. Arbejdsreglerne er blevet strammet i kølvandet på en omfattende offentlig debat om au pairernes ofte dårlige arbejdsforhold. For eksempel må au pairer i dag ikke arbejde mere end fem timer ad gangen.

Men selvom au pairerne sætter pris på deres rettigheder, så viser Karina Dalgas afhandling, at klare regler ikke er det eneste, der betyder noget. At føle sig inkluderet i såvel det danske samfund som i værtsfamilien er ofte mindst lige så vigtigt.

- For mig der er ny i landet og ny i familien, betyder et smil fra værtsmoren virkelig meget. Det betyder ikke noget for mig, om jeg arbejder seks eller syv timer, hvis værtsfamilien anerkender mig som en del af familien. Hvis jeg skal babysitte fra klokken fem til klokken to om natten, gør det ikke så meget, hvis pigen jeg passer er som en lillesøster for mig, forklarer en au pair, der medvirker i afhandlingen. Karina Dalgas uddyber:

- I Danmark har vi haft meget fokus på arbejdsreglerne for at sikre, at au pairer ikke bliver udnyttet som billig arbejdskraft. Det er naturligvis utrolig vigtigt og en positiv udvikling. Vi har hørt meget i medierne om de værtsfamilier, der udnytter ordningen, men der er altså også mange, der overholder bestemmelserne om lommepenge og arbejdstidens størrelse. Men de filippinske au pairer er her også af andre grunde end bare pengene. De lægger vægt på at blive accepteret som et medlem af det hjem de bor i, og på at være en del af samfundet. Det har vi haft en tendens til at udelade af debatten, siger Karina Dalgas.

Værtsfamiliens sociale ansvar

Et af problemerne med au pair ordningen er, at au pairerne og deres værtsfamilier ofte har forskellige forventninger til opholdet, forklarer Karina Dalgas.

-  De filippinske au pairer kommer fra et samfund, hvor rigtig mange tager arbejde i udlandet, især som professionelle husarbejdere. Det har i Danmark skabt en forventning om, at au pairer fra filippinerne skal være husarbejdere i danske hjem.  Men det er ikke de vilkår, de officielt er i Danmark under. Selvom nogle au pairer tænker på deres ophold som arbejde, så ønsker de generelt ikke at blive betragtet som en slags tjenere. De vil gerne have kulturudvekslingen med. Mange af deres filippinske naboer, venner og familiemedlemmer har været i udlandet, og det øger nysgerrigheden på selv at opleve livet i Europa. Det står ikke i modsætning til ønsket om at tjene penge, siger Karina Dalgas og tilføjer:

- Mange au pairer oplever, at værtsfamilien sætter pris på dem som arbejdskraft, men ikke nødvendigvis som et familiemedlem de skal dele to år af deres liv med. For en au pair i Danmark kan det være lige så forfærdeligt at blive ekskluderet socialt fra værtsfamilien som at blive arbejdsmæssigt udnyttet, siger Karina Dalgas. Hun understreger at et nært forhold til au pairen ikke legitimerer et højere arbejdskrav, da der er stadig problemer med for tunge arbejdsbyrder for mange au pairer. Pointen er, at kommende værtsfamilier ikke blot bør overveje, om de har råd og plads til at ansætte en au pair, men også om de har lyst og energi til at tage det sociale ansvar, der følger med i at leve sammen med et nyt menneske.

Kulturudveksling gennem arbejde

På grund af de særlige regler for au pairer betragtes deres arbejde i værtsfamilien ikke som ”arbejde”, men som ”pligter”. På samme måde får au pairer ikke ”løn”, men ”lommepenge”, som de dog alligevel skal betale indkomstskat af. Udlændingestyrelsen kategoriserer au pairer sammen med studerende, men i modsætning til almindelige studerende må au pairer ikke tage studiejob ved siden af deres pligter.

Karina Dalgas opfordrer til, at man ser nærmere på, om det er muligt at give au pairerne ret til at arbejde uden for værtsfamilien. Det vil nemlig kunne styrke au pairernes kendskab til det danske samfund.

- Der er bred enighed om, at arbejde er vejen til at lære om Danmark, sproget og dansk kultur, hvilket jo netop er au pair ordningens officielle formål. Au pairerne vil gerne udvikle sig og få nogle kompetencer fra deres ophold i Danmark, som kan være nyttige for dem på længere sigt. Selvom de fleste filippinske au pairer har en økonomisk forpligtelse overfor deres familie derhjemme, så må vi ikke stoppe vores forståelse af dem ved økonomi og arbejde alene. De unge filippinere er del af en global verden. De har mange af de samme drømme om at opleve livet i andre lande, som danske unge har. Deres økonomiske baggrund giver dem bare ikke lige så mange muligheder for at rejse ud. At blive au pair er for dem en måde at komme ud i verden på, siger Karina Märcher Dalgas.

Karina Märcher Dalgas forsvarer sin ph.d.-afhandling "Au Pair Trajectories - Family relations, self-making and migratory endeavors among Filipinas in Denmark" den 23. januar kl 14.00, Gothersgade 140, Audit. 1, 1353 København K. Efterfølgende er Institut for Antropologi vært ved en reception i lokale 16.2.55