Ida Vandsøe Madsen

Ida Vandsøe Madsen

Ph.d. stipendiat

Mit Ph.d.-projekt (2020-2023) undersøger, hvad det vil sige ’at være der’ (i dobbeltbetydningen at være til stede og at drage omsorg) med udgangspunkt i relationen mellem pårørende og personer med demens på plejehjem under COVID-19 pandemien i Danmark. Undersøgelsen beskæftiger sig blandt andet med, hvordan sygdommens temporalitet påvirkes af krisens temporalitet, herunder hvad det gør ved sorgprocesser og forestillinger om ’the good (end of) life’. Derudover ser jeg på, hvordan pårørende ’er der’ på afstand via teknologier som telefon- og video-opkald, materielle ting og andre mennesker (plejepersonale), og hvordan dette tager udgangspunkt i og påvirker forestillinger om personer med demens og rollen som pårørende. Endelig beskæftiger undersøgelsen sig pårørendes opfattelser af den politiske håndtering af COVID-19 på demensområdet. Projektet baseres på et feltarbejde fra sommeren 2020 til efteråret 2021. Her følger jeg 12 cases i ½-1 år. Feltarbejdet foregår primært remote via telefon- og videoopkald, samt billeder, videoklip og dagbogsnotater, som deltagerne sender til mig. Projektet rummer således også en metodisk eksperimenterende del ift. traditionelle antropologiske metoder.

Vejleder: Associate Professor Nete Schwennesen

Projektet er fundet af Nordea Fonden og Alzheimerforeningen

 

Jeg er specialiseret i medicinsk og psykologisk antropologi, og har tidligere arbejdet med traumer, temporal erfaring og materialitet, og udført feltarbejde blandt mennesker med den sjældne sygdom osteogenesis imperfecta (også kendt som ”glasknogler”).

ID: 235123221