Denne artikel er baseret på et etnografisk studie blandt ældre borgere og sundhedspersonale på Møn og Sydsjælland. I de seneste år er social isolation og ensomhed blandt ældre blevet et kerneområde indenfor diskussionen af folkesundhed i Danmark. Med udgangspunkt i denne observation, undersøger jeg, hvorfor netop ensomhed er blevet et centralt fokusområde for de danske sundhedsmyndigheder. Spørgsmålet er, hvordan ensomhed bliver opfattet i en tid, hvor ældres sundhed er genstand for stadig større opmærksomhed. Jeg knytter indsatserne overfor ensomhed til en mere generel ’potentialets politik’, dvs. en fremherskende fortælling om sundhed i Danmark, som siger, at vi alle har potentialet for—samt en forpligtigelse til—ikke blot at opretholde vores sundhed, men også at engagere os socialt livet igennem.