Rasmus Rask Poulsen

• Præsentation
• CV
• Publikationer
• Aktiviteter
• Emneord

Aktuel forskning

I 2022 blev ordet ”permakrise” lanceret for igangværende, indbyrdes forbundne og samtidige kriser, såsom pandemien, krigen i Ukraine og klimakrisen. Fordi vi lever i en permanent undtagelsestilstand, former kriserne hverdagen og destabiliserer den "normale" tidsorden; rutiner, ritualer og måden fortid, nutid og fremtid praktiseres og opleves på.

Fra 2023 til 2026 indgår jeg i et forskningssamarbejde med etnologiske kollegaer i Sverige, Norge og Finland i projektet ”Disrupted Temporalities”. På baggrund af indsamlede beretninger, dagbøger og interviews undersøger vi hvordan sammenfiltrede kriser (fx corona, klima, Ukraine-krig mv.) påvirker forståelser og praktiseringer af tid.

Dette projekt undersøger hverdagslivets midlertidige forhold i Danmark, Finland, Norge og Sverige under pandemien og den permanente krisetilstand, der fulgte. Formålet er at forstå, hvordan krisetider affektivt hænger sammen, hvordan de opleves, italesættes og praktiseres i en usikker hverdag.

Særligt er jeg interesseret i at undersøge, hvordan danskernes orienteringer imod fremtiden udfolder sig i lyset af ”permakriser” og ”polykriser” på tvæs af forskellige generationer.

Interesseområder

Kulturarv, Verdensarv, kristendom, religiøs kulturarv, turisme, historiebrug, erindring, Danmark, Norden, fremtid, kriser, etnografi, museer, arkiver, generationer

 

Primære forskningsområder

I størstedelen af min forskning (herunder min ph.d.-afhandling) beskæftiger jeg mig med krydsfeltet mellem religion, kulturarv og historiebrug i Danmark. Hvad betyder det for små trossamfund og brugen af deres fortid, at de bliver udpeget som kulturarv eller UNESCO Verdensarv? Prestigen ved Verdensarv er stor, da den betyder en særlig anerkendelse af et stykke bygget eller levende kulturarv, men er samtidigt en katalysator for større bevågenhed og indblanding fra organisationer, offentlige institutioner og turister, der indgår i brugen, oplevelsen og forvaltningen af disse som kulturarv. Særligt jeg optaget af mødet mellem lokale religiøse forestillinger og praksisser over for kulturelle interesser og praksisser.

Konkret har jeg undersøgt disse spørgsmål om religiøse grupper, kulturarv, Verdensarv gennem kvalitative, etnografiske metoder i Danmark i bl.a. Roskilde Domkirke, Jelling Monumenterne og allermest i byen Christiansfeld i Sønderjylland, som i 2015 blev optaget UNESCOs Verdensarvsliste for sin velbevarede bykerne fra 1700-tallet, grundlagt af den Herrnhutiske Brødremenighed. En menighed, der stadig lever i byen.

På baggrund af tolv måneders etnografisk feltarbejde i Christiansfeld har jeg undersøgt, hvordan anerkendelsen som Verdensarv påvirker dagliglivet og historieforståelsen for Brødremenigheden i Christiansfeld. Dette udmøntede sig i afhandlingen, "Keeping up with the Moravians" (2023).