4. november 2014

Kvalitative metoder skaber innovation

Som konsulent i rådgivningsvirksomheden Niras har Rasmus Brun Hansen rig lejlighed til at bruge sine antropologiske kernekompetencer. Han oplever, at virksomheder i stadig større grad efterspørger kvalitative undersøgelser, fordi de skaber innovation og udvikling

Det var lidt et tilfælde, at Rasmus Brun Hansen kom til at læse antropologi. Som matematisk student var det umiddelbart mere oplagt at gå andre veje, men Rasmus havde tit tænkt, at han gerne ville studere noget med mennesker. En dag sagde hans storebror, der er ingeniør, at hvis han kunne vælge studie om igen, ville han vælge antropologi. Det fik Rasmus til at tage chancen og søge ind.
I 2010 kom han i praktik i rådgivningsvirksomheden Niras, hvor han har arbejdet lige siden. Først som student og siden som konsulent i et af det store firmas mindre teams, der har fokus på kvalitative metoder.

- Vi er et lille team af sociologer og antropologer, der adskiller sig ved, at vi er relativt meget i marken. Vores arbejde handler om at se og forstå folks hverdag. I øjeblikket arbejder vi for eksempel på en evaluering for en fond, der donerer penge til sportshaller med fokus på gymnastik. Vi undersøger, hvordan folk i praksis bruger disse haller og om de er rigtigt indrettet set fra brugerens perspektiv. Det kan være svært at svare på, hvis man kun bruger spørgeskemaer. Man får meget bedre information, hvis man observerer folk og taler med dem, mens de bruger hallen. På den måde kan vi give fonden de bedste erfaringer med videre til det næste byggeri, forklarer Rasmus Brun Hansen.

Efterspørgsel på antropologi
I løbet af sine fire år i Niras har Rasmus oplevet, at efterspørgslen på antropologiske undersøgelser og evalueringer har været stærkt stigende. Både i det private erhvervsliv og blandt offentlige aktører.
- Da jeg startede som praktikant i Niras i 2010, var der ikke så mange ”antropologiske” projekter. I dag efterspørger kunderne dem mere og mere, fordi de ønsker at komme et spadestik dybere. De vil have en forståelse, der går ud over tallene. Kvantitative metoder er vigtige, men i spørgeskemaer kan man kun spørge til emner, man kender i forvejen. Med de kvalitative metoder får man helt ny viden på bordet, og det giver innovation, siger Rasmus Brun Hansen.

Formidling som kernekompetence
Niras er en verdensomspændende virksomhed med mange forskellige faggrupper ansat. Antropologer er en af de mindste faggrupper i virksomheden, men det er ikke et problem for gruppens arbejde, forklarer Rasmus Brun Hansen.
- Jeg oplever, at antropologer har ry for at kunne noget særligt, der på samme tid er lidt uhåndgribeligt. Det er nok fordi antropologi ikke bare er bestemte metoder, men også er en dannelse og et særligt blik, der ligger på rygraden af os, siger Rasmus Brun Hansen.
- Men jeg tror også det handler om kulturforståelse, der jo er blevet lidt et buzzword. Der er et stort behov for at forstå forskellige kulturer. Her tænker jeg ikke kun på etniske grupper, men også på faggrupper, socialgrupper og forholdet mellem ledelse og ansatte. Det handler alt sammen om kultur. I den forbindelse er formidling af viden til andre meget vigtigt. Antropologer kan sætte sig ind i folks verden og formidle den videre. Det er vores kernekompetence, siger Rasmus Brun Hansen.