Klassisk antropologi i en digital verden

Amalie Kjær Kristiansen skrev speciale om lokal vandforvaltning i Burkina Faso. I dag arbejder hun med digitalisering og oplevelsesudvikling i rådgivningsvirksomheden Seismonaut. For Amalie er forskellen ikke så stor. Det antropologiske arbejde har for hende altid handlet om at skabe de bedste vilkår for udvikling i forhold til den kulturelle kontekst

Hvad består dit arbejde i?

Jeg arbejder som rådgiver i virksomheden Seismonaut. Vi er et lille rådgivningshus der arbejder med digitalisering, strategisk oplevelsesudvikling, digital og kreativ økonomi samt designtænkning. Det lyder måske rimelig langt væk fra antropologien, men vores primære fokus er brugerforståelse - at hjælpe med at få større indsigter i, hvem der for eksempel besøger et naturcenter i Nordjylland eller hvordan internationale turister oplever det københavnske offentlige transportsystem. Helt konkret laver jeg analyser, for eksempel af målgrupper eller brancher samt evalueringer og effektmålinger.

Et typisk projekt løber over et par måneder, og indledes altid med et opstartsmøde, hvor forventninger for projektet og vores tilbud (projektbeskrivelsen) afstemmes med kunden. Herefter går vi i gang med den indledende fase, som kan være desk-research, at identificere aktører vi skal interviewe, samt at udvikle metoder og værktøjer til dataindsamlingen. Vi er som regel 2 seismonauter på et almindeligt projekt, på de større kan vi være helt op til 5-6 stykker.

Vores arbejdsprocesser er agile, hvilket betyder, at vi gerne vil have kunden så meget ind over alle vores faser som muligt. Fx deles interviewguides, forslag til interviewpersoner og lignende altid med kunden, for at få feedback og sikre projektet styres i den rigtige retning.

Næste skridt er typisk dataindsamlingen, som oftest er ren kvalitativ eller kombineret med kvantitativ data i form af surveys vi selv udfører eller data vi for eksempel får fra Danmarks Statistik. Herefter holder vi en analyse og/eller kvalificeringsworkshop både internt, sammen med kunden og ofte også med interviewpersoner for at få kvalificeret vores indsigter og udvikle dem til redskaber som kan bruges i kundens fremadrettede arbejde med en udfordring eller område som skal styrkes. Til sidst udarbejder vi en analyserapport på baggrund af indsigter fra dataindsamling, workshops, møder med kunden og hvad vi ellers har haft med i processen.

For mig giver det god mening at arbejde så tæt med kunderne, fordi jeg har en oplevelse af, at de virkelig får meget ud af det tætte samarbejde. Med en agil proces forankres vores viden løbende hos kunden, og vi kan få sparring samt kvalificering på vores indsigter, også i forhold til at udarbejde anbefalinger, så vi sikrer, at vores arbejde giver værdi og mening for dem som skal bruge det. 

Hvordan anvender du antropologien i dit arbejde?

Som antropolog går jeg til mine projekter med et brugerfokus. Et eksempel er en evaluering af et sports- og fritidsanlæg, hvor det i mindre grad handlede om at evaluere etableringsprocessen, og i højere grad handlede om at tage ud og møde brugerne på anlægget. Det gjorde jeg for at opleve anlægget sammen med dem og egentlig lave et helt klassisk feltarbejde, for at forstå forskellige brugergruppers perspektiver på anlægget. Samtidig havde jeg en landskabsarkitekt med mig som evaluerede anlægget ud fra nogle arkitektoniske principper, hvilket gav en virkelig god tværfaglig sparring i evalueringen.

I den forstand arbejder jeg langt hen ad vejen som en klassisk antropolog, hvor jeg er i felten for at lave deltagerobservation og dybdegående kvalitative interviews for at forstå kompleksiteterne af en given situation/projekt.

Metoderne er klassiske, men undersøgelsesfelterne er nutidige. Derfor er jeg også nødt til konstant at tænke i nye baner, for eksempel hvordan man bruger kvalitative metoder på nettet, og i hvilke sammenhænge det er vigtigt.

Er der en sammenhæng mellem dine konkrete studier og det arbejde du laver nu?

I løbet af min studietid har jeg arbejdet meget med problemstillinger indenfor international udvikling. Mit speciale handlede om lokal vandforvaltning baseret på frivillighedsprincipper i det sydøstlige Burkina Faso. Få kan se sammenhængen mellem, hvad jeg gør nu og dengang, men det handler egentlig om at jeg har været - og stadig er drevet af - hvordan man kan skabe de bedst mulige vilkår for udvikling i forhold til den kulturelle kontekst. De metoder og analytiske redskaber jeg har fået på studiet, bruger jeg hver dag i mit arbejde. Jeg oplever at mine metoder og de data jeg kommer hjem med bliver værdsat af mine kolleger - også af dem som ikke selv har en kvalitativ baggrund.

Har du et godt råd til unge, der overvejer at læse antropologi?

For mig har det været vigtigt at det var min interesse for antropologi, for kulturer og mennesker som var min motivation. Jeg var ikke kommet igennem studiet uden den. Og jeg havde heller ikke fået det arbejde jeg har i dag uden den.

Antropologi er et studie, hvor det er vigtigt at prøve det man lærer af, og ikke mindst prøve sig selv af. Er du klar til at kaste dig i armene på en masse informanter, bruge dig selv som redskab? Det kan være ret grænseoverskridende, men det bliver federe for hver gang man gør det. Samtidig skal man også være indstillet på, at det er et teoretisk tungt studie - det syntes jeg var virkelig fedt, men jeg vil også anbefale, at man på forskellig vis prøver at arbejde med anvendt antropologi under sin studietid. Det er vigtigt at fordybe sig på studiet, men det er også vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad man kan bruge antropologien til, hvad der interesserer en, og hvor man kunne tænke sig at bevæge sig hen med antropologien. Det fik jeg gennem studiejobs og praktikker. Her lærte jeg både mine egne faglige styrker og svagheder, samt oplevede hvor jeg kunne skabe værdi - og hvor jeg syntes det var sjovt at skabe værdi!