Institut for Antropologis kompetenceområder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Antropologi > Om instituttet > Målsætning > Kompetenceområder

Institut for Antropologis kompetenceområder

Enhver akademisk disciplin trækker på en lang række af kompetencer som for eksempel indsigten i et bestemt virkelighedsfelt, færdigheder i udvælgelsen og anvendelsen af metoder og teorier, bevidsthed om egen videnskabelig praksis og evnen til at formidle og anvende faget. Disse kompetencer er både forskerens og praktikerens primære redskaber, men de definerer også selve uddannelsens indhold og formål. Dermed er kompetenceområderne også de områder, hvor instituttets ambition om at demonstrere høj faglig kvalitet og profilere sig internationalt skal slå igennem.

Ved at eksplicitere nogle helt centrale kompetencer for antropologien som fag og uddannelse, bliver dialogen og samspillet mellem forskning og undervisning tydeligere og dermed også lettere tilgængelig for samfundet.

Kompetenceområderne er fælles for alle, uanset hvilket område eller felt, man forsker i og hvilken årgang, man underviser på. De udgør således en fælles horisont for forskning og undervisning.

Kompetenceområderne:

Viden om verden: Etnografisk indsigt

Det er både en af antropologiens forudsætninger og en af dens forpligtelser at tilegne sig og formidle viden om verden. Denne viden inkluderer viden om politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser på både det globale og lokale niveau. Men viden om verden er også viden om, hvordan forskellige mennesker lever og opfatter eller begrebsliggør deres verden og situation i samspil med de strukturelle processer. Og det er viden om, hvordan disse processer konstrueres diskursivt i et magtfelt med skiftende aktører, alliancer og balancer.
Det er Instituttets ambition fortsat at bidrage til en dokumentation og øget forståelse af den globale og de mange lokale verdener. Tværkulturel og komparativ forskning er grundlaget for udviklingen af antropologisk teori og metode, og forskningskompetence i verdens regioner vil fortsat blive prioriteret. Det gælder både geografisk definerede regioner, såvel som tematisk definerede regioner (f.eks. eget samfund, den post-socialistiske verden, udviklingslande, indfødte folk).

Veje til viden: Antropologisk metode og teori

Den etnografiske metode har altid stået centralt i antropologien. Feltarbejde og deltagerobservation er stadig grundlæggende metodiske tilgange kombineret med samtaler, interviews og surveys. Men ændringer i antropologiens genstandsfelt har krævet en fornyet diskussion af eksisterende metoders styrker og svagheder samt skabt et behov for at udvikle nye metoder til at møde fagets nye udfordringer. Analytisk og teoretisk bearbejdning af kerneområder som sociale relationer, udveksling, kulturel kognition og ritualer udfordres af transformationer i globale og lokale verdener og nye former for interaktion. Således har ændringer i det antropologiske genstandsfelt og den konkrete empiri, som det teoretiske arbejde baserer sig på, også skabt nye udfordringer med henblik på teoretiseringen og konceptualiseringen af både den mangeartede empiri og samspillet mellem det empiriske og teoretiske arbejde.
Det er Instituttets ambition at bygge på fagets rige metodologiske grundlag i udviklingen af nye metodiske og teoretiske redskaber.

Videnskabelig refleksivitet: traditionsbevidsthed og kreativitet

For et fag, som både har en lang tradition og konstant møder nye udfordringer, er det en nødvendighed at have en høj bevidsthed om videnskabens historie, herunder dens tids- og stedbundethed, og at reflektere over fagets aktuelle position og rolle, dets muligheder og begrænsninger.
Det er Instituttets ambition fortsat at bidrage aktivt til denne videnskabelige selv-refleksion, som med respekt for traditionen kan bidrage til teoretisk innovation og strategisk udvikling i forhold også til andre fagområder. Et væsentligt element i den generelle kompetence på dette område er således en opmærksomhed over for antropologiens faglige identitet i stadig dialog med andre videnskaber.

Videns anvendelse: fagets formidling og samfundsbidrag

Antropologer mærker en stigende interesse for fagets indsigter og tilgange i en verden, hvor kommunikation og bevægelse intensiveres. De videnskabelige resultater skal formidles således at deres samfundsmæssige implikationer kan diskuteres og deres generelle relevans kan overvejes.
Det er Instituttets hensigt at bidrage til den offentlige bevidsthed og debat om forskningstemaer af samfundsmæssig signifikans i samspil med en vifte af institutioner og formidlingskanaler. Der fordres kompetencer i at tilrettelægge brugbar forskning, at analysere social praksis og at anvende faget til at evaluere og ændre praksis. Disse kompetencer er ikke bare et socialt ansvar – de er også vigtige for afprøvning af begreber og resultater, opdagelse af nye forskningsproblemer og fornyelse af faget gennem debat i et bredere fællesskab og i konfrontation med den empiriske virkelighed.