Friheden kommer i morgen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Antropologi > Om instituttet > Institut for Antropologi i pressen > Friheden kommer i morgen

07. april 2017

Friheden kommer i morgen

Anti-apartheid musical fejres med 30-års jubilæumsforestilling i Sydafrika, men selv om frihedskampen er ovre, er den sociale virkelighed for mange helt uforandret, skriver lektor Bjarke Oxlund i denne artikel i Weekendavisen

Af Bjarke Oxlund

Stemningen er høj og forventningerne store denne aften i Sydafrikas hovedstad Tschwane, som tidligere hed Pretoria . Hele den sydafrikanske kulturelite er tjekket ind på statsteateret til åbning på genopsætningen af Mbogeni Ngema’s verdenskendte musical, Sarafina!, som netop i år har tre årtier på bagen. Den røde løber er rullet ud, for det er den sydafrikanske scenekunsts mest berømmede søn, der er i byen for at fejre én af sine største succeser med en jubilæumsopsætning.

Først opført i nabobyen Johannesburg som revolutionært stykke på en radikal undergrundsscene, der var kendt som frihedskampens teater under apartheid, endte Sarafina! med at få et internationalt efterliv som kulørt blockbuster på musicalscenen. The Broadway Hit Musical lyder en del af teksten på det store gule banner, som hænger på siden af den store grå-brune monolit, der i karakteristisk totalitær arkitektur udgør Sydafrikas nationalscene.

I årene 1988 og 1989 blev Sarafina! opsat på Broadway med hele 600 visninger, hvilket resulterede i nomineringer til fem Tony Awards, én Grammy Award samt en bunke priser uddelt af afro-amerikanske organisationer. Siden blev Sarafina! vist i en lang række lande på tværs af fire kontinenter, for så i 1992 at blive omsat til en Hollywood-film med Whoopi Goldberg, Miriam Makeba og Leletli Khumalo på rollelisten.

Sydafrikanske Khumalo, der havde hovedrollen som Sarafina i såvel Broadway som Hollywood-udgaven, sidder på sædet ved siden af mig og nynner fornøjet med på de – for sydafrikanere – så velkendte sange. Eftersom albummet Sarafina! er det bedst sælgende soundtrack i landets historie,  er den vokale opbakning på tværs af den 1.300 sæder store sal til at tage at føle på. ”Jeg kommer ikke til at kunne sidde stille”, siger en smuk ung kvinde i pels og miniskirt til sin kæreste på rækken bag mig. En følelse, der tydeligvis deles af mange denne aften i Tshwane

Sarafina! er kort fortalt den gribende historie om en skolepige, der bliver til helt i kampen mod apartheid. Hun er ilter, dedikeret og fuld af energi. Hendes ungdom, vrede og åndelige styrke symboliserer den gejst, som en hel generation af unge sorte sydafrikanere lagde for dagen, da de protesterede mod et uddannelsessystem, hvor undervisningen foregik på undertrykkernes sprog, og hvor læseplanerne sigtede mod europæisk dannelse.

Sarafina! tager dermed afsæt i virkelige begivenheder fra den sorte Johannesburg-township Soweto, hvor 176 skoleelever i 1976 blev skudt og dræbt af apartheidstyrets sikkerhedsstyrker for at demonstrere imod undervisning på afrikaans og i et europæisk pensum. Musicalen beskriver, hvordan Sarafina i stil med Sydafrikas virkelige frihedskæmpere radikaliseres i takt med, at hun fængsles, tortureres og mishandles af sikkerhedsstyrkerne.

”Friheden kommer i morgen”, sang Sowetos unge, da Mbongeni Ngema efter endnu en massakre på unge skoleelever i Soweto i 1985 fik mod på at skrive manuskript, lyrik og musik til det stykke, der skulle blive til Sarafina! Lige præcis frihedsbudskabet er da også det bærende element i fortællingen, som indeholder en glædelig anden akt, hvor eleverne forlader skolen i en ophøjet stemning af dans og sang. Men hvordan skal man forstå budskabet om frihed og morgendagens komme her 23 år efter apartheids fald?

Virkeligheden er desværre, at Sydafrika det sidste halvandet års tid atter har set voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og studenter og skoleelever, som er imod undertrykkende symboler og navne, undervisning på afrikaans og engelsk og kummerlige forhold i almindelighed. På mange måder er vilkårene for en stor del af Sydafrikas unge sorte helt uforandrede sammenlignet med 1987. Friheden kom for længe siden, men hvornår kommer forandringen, lyder det overordnede spørgsmål igen og igen.

Genopsætningen af Sarafina! rejser dermed flere spørgsmål om transitionen fra apartheid til demokrati end den besvarer. Selv om scenekunsten selvsagt er et fint medium til at indføre nye generationer i nationens mørkeste kapitler, er der også tale om en regering og en instruktør, som forsøger at holde fast i en sort-hvid fortælling om et absolut før og efter. I et avisinterview i The Citizen sidste uge udtaler Mbongeni Ngema, at Sarafina! er en opfordring til enhed og fællesskab, som skal bruges til at ”lære af historien”. Samtidig påpeger han, at det har været svært for ANC-regeringen at skabe forandring, fordi ”økonomien har haft det svært”.

Men udover at være en prisbelønnet teatermand, er Mbongemi Ngema også en kontroversiel figur, hvis sang AmaNdiya i 2002 gjorde så hadefulde og racebaserede udfald mod indiske sydafrikanere, at den blev forbudt af Sydafrikas højesteret. Da den nyvalgte ANC-regering i 1995 opsatte Sarafina! i en hiv/aids-udgave med Mbongeni Ngema ved roret, førte det til en korruptionsskandale, hvor 10 mio. kr. doneret af  EU forsvandt som dug for solen. Iagttagere har siden peget på den såkaldte Sarafina II-sag som værende emblematisk for den korruption, hvormed ANC har drænet den sydafrikanske statskasse for de midler, som skulle være brugt på at skabe social forandring.

I selvsamme uge, som Sarafina! åbnede på statsteatret i Tshwane, lagde byen jord til voldelige, xenofobiske angreb mod afrikanere fra andre lande, hvilket blev forsvaret af ledende ANC-politikere. Læg dertil, at den næste opsætning på statsteatret er en musical, Marikana, der omhandler, hvordan ANC-regeringens politi i 2012 skød og dræbte 34 fredeligt demonstrerende minearbejdere, og et bekymrende billede tegner sig. Den ledende klasse, der fejrede sig selv som frihedskæmpere i statsteatret sidste fredag, udgør selv den største trussel mod realiseringen af det ny Sydafrika. Sowetos børn må berede sig på atter at skulle synge. Denne gang under mottoet: ”Forandringen kommer i morgen”.

Bio: Bjarke Oxlund er lektor i antropologi ved Københavns Universitet. Udstationeret for FNs Befolkningsfond til Sydafrika (2001-2003) og gennemførte ét års etnografisk feltarbejde i Limpopo Provinsen (2006- 2007). 

Kilder:
Mbongeni Ngema’s Sarafina! The Times. The Play. The Man. With a foreword by Susan de Villiers. Nasou Via Afrika: Cape Town (2005). 

Sarafina! 30 years on. Adriaan Roets. The Citizen (9 March 2017, s. 18-19)

#EverythingMustFall: The Use of Social Media and Violent Protests in the Current Wave of Student Riots in South Africa. Oxlund, Bjarke. Anthropology Now, Vol. 8, Nr. 2 (2016)