Som drikkes, så studeres – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Antropologi > Om instituttet > Nyheder > Som drikkes, så studeres

06. september 2017

Som drikkes, så studeres

Af PhD-studerende Mette My Madsen

”Ædru studerende har større risiko for at droppe ud”. Sådan lød konklusionen da Danmarks Evalueringsinstitut tidligere på sommeren præsenterede sin analyse af sammenhængen mellem unges alkoholvaner og deres studieliv.

I denne uge startede et nyt kuld studerende på de videregående uddannelser, og alkohol vil igen udgøre et omdrejningspunkt for studiestartsaktiviteter. Men det er ikke kun mængden af alkohol, der er interessant at undersøge i forbindelse med rustur og studiestartsforløb. Måden hvorpå alkohol bliver drukket er i høj grad medvirkende til at påvirke, hvilken type studerende de nystartede bliver.

Min antropologiske forskning blandt nye studerende på en større dansk uddannelsesinstitution viser, at måden alkohol bliver brugt under studiestartsforløb ikke bare fungerer som en ’icebreaker’ ift de nye studerendes individuelle venskaber, men også kan være med til at forme studiemiljøet og den faglige identitet gennem studiet og fremover.

Gruppeorienteret forhold til akohol

Studiestart er en introduktion til det sociale miljø på en uddannelse. For de nye studerende bliver rusvejlederne og de planlagte aktiviteter en introduktion i ’hvordan man opfører sig’ på uddannelsen og hvilken type studerende der udgør idealet. Mit forskningsprojekt foregik på en uddannelse der fagligt prioriterer problemløsning gennem gruppearbejde. Her  foregik de studerendes måde at drikke alkohol på under studiestarten også på en gruppeorienteret måde. Et eksempel jeg oplevede i mit projekt var i forhold til alkoholrelaterede konkurrencer. Her undlod eller underspillede man ofte kåringen af en vinder, fordi fokus var på det at være med. Det samme gjaldt for de såkaldte ”øl-spil”, hvor konkurrenceelementet også ofte var nedprioriteret. Samtidig var der også alternativer til alkohol, som vand, kakao, eller en opgave der skulle løses. Det gjorde det  muligt at være med, selvom man ikke havde lyst til mere alkohol. Mange alkoholrelaterede spil og lege blev  desuden spillet med ’udskiftere’ så man havde mulighed for at holde pause, men fortsat være med, i stedet for at ’gå død’.

Gennem måden at drikke på under studiestarten, blev det understreget for de nye studerende, at gruppen og samarbejdet i høj grad blev prioriteret. På den måde kommunikerede det sociale miljø uddannelsesinstitutionens faglige prioritering. Det blev samtidig indirekte kommunikeret til de nye studerende, at den ideelle type studerende var en ’teamplayer’, hvilket påvirkede bl.a. de nye studerendes måde at arbejde med det faglige pensum. Den måde alkohol bliver anvendt på kan derfor have konsekvenser for, hvordan de studerende helt overordnet varetager deres uddannelse.