11 millioner til forskning i syges livskvalitet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Antropologi > Om instituttet > Nyheder > 11 millioner til forsk...

16. december 2014

11 millioner til forskning i syges livskvalitet

Det Europæiske Forskningsråd har tildelt lektor ved Institut for Antropologi Ayo Wahlberg 11 millioner kroner til et fem-årigt forskningsprojekt, der skal undersøge samfundsvidenskabernes indvirkning på medicinsk praksis og behandling af mennesker, som lever med sygdom

Flere mennesker end nogensinde før lever med sygdomme. Det har medført, at forskning i sygdom ikke længere blot er et medicinsk spørgsmål om at holde folk i live, men i lige så høj grad er blevet til et spørgsmål om, hvordan folk kan opretholde en så høj som mulig livskvalitet, selvom de er syge. I dag er det med andre ord ikke nok at undersøge celler for at vi kan overleve, man må også undersøge levede liv for at folk med sygdomme kan lære at leve godt indenfor de begrænsninger de måtte opleve.

Dette skift har medført en hel stribe af patientforeninger, patientskoler, patientrådgivning og patient-pårørende guides, der alle sigter mod at hjælpe folk til at leve et bedre liv med sygdom. Men hvor der allerede er blevet forsket meget i, hvordan forskellig medicinsk viden indvirker på behandlingen af syge, så er der forsket meget lidt i, hvordan den samfundsvidenskabelige viden om ”det gode liv” spiller ind på den måde for eksempel patientforeninger og lignende tilbud hjælper folk til at leve et godt liv med sygdom. Det er denne forskning lektor ved Institut for Antropologi Ayo Wahlberg er blevet bevilliget 11 millioner kroner til af Det Europæiske Forskningsråd. Forskningsprojektet ”The Vitality of Disease – Quality of Life in the Making” løber over fem år og vil foruden Ayo Wahlberg involvere oprettelsen af 3 post doc-stillinger.

Vi kan ikke tale med celler
Ayo Wahlberg er begejstret for nu at få mulighed for at forske i, hvad han betegner som et underbelyst, men yderst vigtigt emne.

- Kort fortalt vil projektet undersøge, hvordan samfundsvidenskaben som viden skaber viden om sygdom som levet liv. Ligesom biologisk viden omsættes til piller, så bliver samfundsvidenskabelig viden omsat til handling, praksis og tips om hvordan man bedst kan håndtere en sygdom, få en hverdag til at hænge sammen eller koordinere sine mange kontrolbesøg på hospitalet. Folk der lever med sygdom bliver så at sige opfordret og måske endda skolet til at agere på en bestemt måde, der tager udgangspunkt i for eksempel sociologisk og antropologisk viden om hvordan det er at leve med en bestemt sygdom. Det er en helt anden type viden end den biomedicinske, men i dag er den mindst lige så betydningsfuld, for du kan ikke spørge en celle, om den har det godt. Vi kan ikke studere livskvalitet i et mikroskop. Vi er nødt til at tale med folk for at finde ud af, hvad de gør, hvorfor de gør det og hvad der virker for dem. Denne type forskning er for eksempel antropologer meget stærke i. Resultaterne er del af en særlig samfundsvidenskabelig viden, der igen ligger til grund for de mange forskellige guides, selvhjælpsmetoder, patientskoler, etc. Vi ved bare ikke særlig meget om koblingen mellem denne viden og den handling, vi forsøger at få patienterne til at efterleve, forklarer Ayo Wahlberg.

Rum for refleksion
For Ayo Wahlberg er det helt centralt, at vi i dag er nået til et sted, hvor kvalitativ sundhedsviden er lige så vigtig som biomedicinsk viden. Derfor er der også behov for i højere grad end tidligere at undersøge, hvordan denne viden bliver til og hvilken betydning den har for den måde patientforeninger og selvhjælpsguides lærer folk at håndtere og leve med deres sygdom.

- Vores mål er ikke at udvikle bedre selvhjælpsguides og på den måde forbedre folks livskvalitet her og nu. I stedet prøver vi at skabe et rum for refleksion, hvor vi bliver klogere på sammenhængen mellem viden og handling. Det vi undersøger er, hvad det er for en særlig viden om samfundet og mennesket, der får os til at træne folk i at leve med deres sygdom på én måde og ikke på en anden. På længere sigt vil denne nye forskning forhåbentlig føre til bedre behandling. Den biomedicinske behandling har udviklet sig stærkt, fordi den systematisk har undersøgt, hvilke behandlinger, der virker og hvordan disse spiller sammen med andre behandlinger. Sådan en systematisk gennemgang af den samfundsvidenskabelige videns relation til det medicinske område har vi lige så stort behov for, men den eksisterer ikke i dag. Det er denne systematiske viden, vores projekt skal være med til at etablere, siger Ayo Wahlberg.