Anvendt antropologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Antropologi > Antropologisk Analyse > Anvendt antropologi

Anvendt antropologi

Udviklingsprojekter og bistandspolitik
Sygdom, sundhed og behandling
Socialt arbejde og undervisning
Migration
Miljø og klima
Evalueringer
Brugerstudier og produktudvikling
Organisationsantropologi

Anvendt antropologi eller antropologi i praksis er betegnelsen for den antropologi, som praktiseres uden for universitetsverdenen. Antropologer indgår i løsningen af en bred række af samfundsmæssige og kommercielle opgaver, og giver deres unikke perspektiv på opgaveløsningen.

Allerede fra den moderne antropologis spæde begyndelse i de første årtier af 1900-tallet begyndte både antropologer selv og andre at overveje, hvordan fagets resultater og metoder kunne bruges til praktiske formål. Skiftende tider, krav og holdninger har præget, hvordan antropologien er blevet gjort nyttig. Fælles for antropologerne er, at de har formået at sætte deres konkrete opgaver ind i større sammenhænge, og ikke kun leveret svar på det, de blev spurgt om – de har også fundet på endnu bedre spørgsmål at stille.

Når antropologer i sundhedsarbejde til at begynde med blev inddraget for at undersøge patienternes særlige perspektiv, kunne de pege på, at man også burde undersøge hospitalspersonalets særlige perspektiv, og ikke tage det for givet. Man kunne også med fordel spørge videre, om der er nogle mere generelle ideer i samfundet om den pågældende sygdom, som spiller ind på forholdet mellem patienter og personale. Antropologer vil gerne bevare dette større blik for helheden – alene for at kunne gøre deres praktiske arbejde endnu bedre.

Udviklingsprojekter og bistandspolitik

I kolonitiden kunne antropologer lette administrationens arbejde ved at give viden om de koloniserede folkeslags levevis – men også tale disse folks sag og skabe større forståelse for deres situation. Da kolonialismen efterhånden blev afløst af udviklingsbistand i midten af 1900-tallet, begyndte antropologer at arbejde med udviklingsprojekter og bistandspolitik, ofte med den vinkel at gøre den lokale befolknings vilkår og behov synlige for regeringer og bistandsorganisationer. Dette arbejdsfelt spiller stadig en stor rolle for antropologer. Et aktuelt eksempel i Antropologisk Analyses eget regi er evalueringen af Rockwool Fondens landbrugsprojekt RIPAT i Tanzania.

Sygdom, sundhed og behandling

Efterhånden som faget er vokset i omfang, og også i stigende grad har vendt blikket mod vores eget samfund, har antropologer specialiseret sig ud i mange forskellige retninger. Det afspejles også i Institut for Antropologis bredt sammensatte forskningsprofil. Studiet af sygdom, sundhed og behandling – i daglig tale medicinsk antropologi eller sundhedsantropologi – er i Danmark et stort område, hvor mange antropologer har fundet beskæftigelse. Antropologisk Analyse har lavet flere undersøgelser på dette område, bl.a. en evaluering af Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud i Århus og en undersøgelse af diabetespatienter for Sundhedsstyrelsen.

Socialt arbejde og undervisning

Socialt arbejde og undervisning er andre områder, hvor antropologer har engageret sig og fundet anvendelse for deres kompetencer – Antropologisk Analyse har her fx lavet en evaluering af skolesundhedsplejerskers arbejde.

Migration

Migration – befolkningsgrupper, der indvandrer og udvandrer – er også et betydeligt område for antropologisk arbejde, både i kraft af forskning og praktisk arbejde i forvaltninger og projekter. Et eksempel på dette felt i Antropologisk Analyses arbejde er en undersøgelse for Rockwool Fondens Forskningsenhed af tid og forbrug i danske børnefamilier med minoritetsetnisk baggrund.

Miljø og klima

Udbredelsen af antropologi fortsætter i takt med ændrede politiske prioriteringer og problemer i verden, og det er derfor ikke overraskende, at miljø og klima i stigende grad er kommet også på den antropologiske dagsorden. Der er grund til at forvente, at dette felt vil blive endnu mere væsentligt i de kommende år.

Evalueringer

Evalueringer og andre typer udredninger med praktisk sigte er i det hele taget en vigtig arbejdsopgave for antropologer, sådan som det fremgår af beskrivelsen ovenfor. Antropologens tilgang til denne type opgaver er gennemgående, at det er målgruppen for indsatsen – de mennesker, der bliver administreret, udviklet eller behandlet – der skal sættes i fokus, for at vi kan få større viden om deres situation og behov, og tage mere hensyn til deres synspunkter.

Brugerstudier og produktudvikling

Denne indfaldsvinkel har antropologer taget med sig over i andre felter, hvor deres kompetencer i stigende grad bliver efterspurgt i disse år, fordi de bidrager med ny viden til udviklingen af nye produkter og markeder for industrien. Det afspejler igen ikke mindst tidens krav om innovation. Brugerstudier med antropologisk islæt er først og fremmest slået igennem inden for udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi – Antropologisk Analyse har fx deltaget i et projekt om udvikling af mobiltelefon-applikationer – og er herfra vandret til mange områder af design af produkter og services – fra hospitalsudstyr og byggematerialer til indretningen af kontorlokaler og forretninger. Erfaringen er, at den antropologiske indsigt i brugernes perspektiv vil udfordre de tankegange, som præger den enkelte virksomhed eller organisation i forvejen og give plads til nye ideer.

Organisationsantropologi

Antropologer har også peget på, at det ikke er tilstrækkeligt at få ny viden om brugerne, vi er også nødt til at se på, hvordan organisationen tager imod denne viden og omsætter den i praksis. Et langvarigt samarbejde med Post Danmark har beskæftiget sig med netop dette spørgsmål. Undersøgelser af virksomheden selv – af medarbejdere og ledelse – er på mange måder et vigtigt og voksende felt, også for den anvendte antropologi. Teorier om forskellige ”virksomhedskulturer” har i høj grad trukket på antropologiske perspektiver, men ikke altid på måder, der er genkendelige for antropologer. Snarere end at have en idé om ”én virksomhed, én kultur”, vil vi undersøge, hvordan forskellige perspektiver, værdier og ideer altid er i spil til at skabe den større helhed.

Tilbage til toppen